Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gud er i Kjærlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
129
mig saasnart igjen. Du lille Gavtyv! Kom Du nu
med mig paa Politistationen!
Slip ham, Bedstemo’r! vedblev Martin at
bede den gamle: — Han vil aldrig gjøre det mer.
Slip ham, i Jesu Navn!
Den gamle Kone slap Drengen, der aldrig saa-
snart følte sig fri, før han straks vilde til at smøre
Haser; men nu var det Martin, der holdt paa ham.
— Bed først Bedstemo’r om Forladelse, sagde
han: — og gjør ikke saadan noget en anden Gang.
Jeg saa’ selv, hvordan Du tog Æblet.
Drengen gav sig til at græde og bad om For-
ladelse.
— Det var Ret. Se nu kan Du faa et Æble,
sagde Martin, idet han tog et af Truget og gav
Drengen. — Jeg skal nok betale for det Bedstemo’r
tilføjede han til den gamle.
— Det er at forkæle de Kanaljer, saadan som
Du bærer Dig ad, sagde hun: — Han skulde have
saadan en Overhaling, at han kunde huske det en
hel Uge.
— Naa, naa, gamle Bedstemo’r! sagde Martin:
Saadan tænker vi Mennesker, men Gud tænker
anderledes. Hvis han har fortjent Ris for det
Æble, hvad har vi saa fortjent for vore Synder.
Den gamle tav.
Martin fortalte hende nu Lignelsen om Herren,
der eftergav Tjeneren al hans Gjæld, medens Tje-
neren gik hen og vilde kvæle en af sine Skyldnere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
