Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Bladartikel i Anledning at Folketællingen i Moskov 1882
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
151
saaledes. Det hverken skal eller bør være saa-
ledes, det strider baade imod Fornuft og Følelse
og det vil heller ikke finde Sted, saafremt vi ere
levende Mennesker. Hvorfor ikke haabe, at vi maa
kunne indse, at vi ikke har nogen som helst For-
pligtelse, hverken mod os selv eller Familien eller
Samfundet eller Staten eller Videnskaben, som i
Betydning kan lignes ved denne? Hvorfor ikke
tænke sig, at det dog tilsidst en Gang maa gaa
op for os? Eller man vilde maaske ikke kunde
bære en saadan Lykke? Men hvorfor ikke vente, at
Folk dog en Gang med Tiden maa vaagne op af
Dvalen og forstaa, hvorledes alt andet er An-
fægtelse, medens kun dette er en Opgave for Livet?
Og hvorfor skulde ikke dette „en Gang med Tiden“
kunde finde Sted nu og her i Moskov?
Hvorfor ikke haabe, at det kan gaa med Sam-
fundet og Menneskeheden, som det gaar med en
syg Organisme i det Øjeblik, da der pludselig ind-
træder en Bedring? Organismen er syg, d. v. s.,
der er indtraadt en Standsning i de indre Kars
forborgne Virksomhed, nogle dø, andre smittes,
andre forholde sig igjen ligegyldig til det hele og
arbejde kun for sig selv; saa indtræder der
pludselig et Øjeblik, da hvert enkelt sundt Kar be-
gynder sit selvstændige livsvækkende Arbejde der
fortrænger de døde Kar, lægger en levende Mur
om de smittede, giver de hensygnede nyt Liv og
det gjenfødte Legeme er paany vundet for Livet.
Hvorfor ikke haabe, at Samfundets indre Kar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
