Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Hvad skulle vi da gjøre?“ (Brudstykker) - Fattigdommen i Moskov I—XVII - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
210
snart havde jeg udtalt den, tør man hørte en Seng
knirke inde i Kammeret ved Siden af, hvorfra
Latteren var kommen, og i Rummet mellem Brædde-
væggen og Loftet viste der sig et kvindeligt Hoved
med forpjusket Haar, smaa ophovnede Øjne og et
rødligt skinnende Ansigt, ved Siden af hvilket kort
efter endnu to andre kom til Syne. Naboerskerne,
som aabenbart vare krøbne op paa deres Senge,
støde og rakte Hovederne frem over Skillerummet,
medens de med tilbagetrængt Aandedræt og spændt
Opmærksomhed tavse saa’ paa os.
Der opstod en pinlig Stilhed i Værelset. Stu-
denten, som lige i Forvejen havde siddet og smilet,
blev paa én Gang alvorlig, medens Værten for-
legen slog Øjnene ned. Fruentimmerne stode sta-
dig med tilbagetrængt Aandedræt og saa’ paa mig
i Forventning om hvad der nu vilde komme. Jeg
havde aldrig anet, at en løst henkastet Ytiing kunde
have frembragt en saadan Virkning. Det var som
om Dødens Valplads, helt besat med Dødningeben,
kunde have skjælvet under Aandens Berøring, og
de døde Knokler kunde have begyndt at bevæge
sig. Jeg havde ladet et uoverlagt Ord takle om
Kjærlighed og Medynk og det var, som om alle
blot kun havde ventet paa at dette Ord skulde
siges, for straks at ophøre med at være døde Lig
og blive til levende Mennesker. Alle saa paa mig
og ventede, hvad der skulde komme. Alle ventede,
at jeg skulde sige noget og gjøre noget, som vilde
faa disse døde Ben til at forene sig, iføre “sig Kjød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
