Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Hvad skulle vi da gjøre?“ (Brudstykker) - Fattigdommen i Moskov I—XVII - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
224
have fundet, hvad jeg saa længe havde søgt: et
Menneske, der hungrede.
Jeg gav hende en Rubel, og jeg husker godt,
hvor meget det glædede mig at der havde været
nogen til Stede, som havde set det. Ved Synet af
Rublen bad den gamle Kone mig ogsaa om at give
hende lidt. Følelsen af at kunne give var saa be-
hagelig, at jeg, uden nærmere at overveje, hvorvidt
det var nødvendigt eller ikke, ogsaa stak den gamle
Kone nogle Penge i Haanden. Da jeg gik, fulgte
hun mig under hjertelige Taksigelser helt ud i
Gangen, hvor der allerede havde samlet sig flere
af Husets Beboere, hvem mine Forespørgsler om
fattige rimeligvis havde gjort opmærksomme og som
nu, ved at høre Konen takke mig ligeledes anmodede
mig om Penge. Skjøndl flere af dem, der bade
mig, øjensynligt vare forfaldne til Drik og kun
vakte en ubehagelig Følelse hos mig, gav jeg dem
dog alligevel, idet jeg fandt, at jeg ingen Ret havde
til at sige nej til dem, naar jeg engang havde givet
Konen noget. Medens jeg saaledes gav til højre
og venstre, kom der stadigt flere og flere
til. Meddelelsen om min Gavmildhed gik som en
Løbeild fra den ene Lejlighed til den anden, og
der opstod en saadan Trængsel om mig i Gangen,
at jeg nær aldrig var sluppen ud igjen. Da jeg
endelig var kommen vel ned i Gaarden fik jeg
Øje paa en Dreng, der puffende om sig til højre
og venstre kom springende ned ad Trappen oppe
fra Galleriet. Han saa’ mig aabenbart ikke og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
