- Project Runeberg -  Sydhavet /
5

(1918) [MARC] Author: Jack London Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



MAPUHIS HUS

IL Trods for sine Liniers tunge Kluntethed
manøvre
rede Aorai let i den svage Brise, og dens Kaptajn løb
den langt ind, førend han lagde bi lige udenfor
Brændingens Sugning. Atollen Hikueru laa lavt paa Vandet, en
Rundkreds af pulveriseret Koral halvandet Hundrede Alen
bred, tyve engelske Mil i Omkreds og fra tre til fem Fod
over Højvandsmærket. Paa Bunden af den store, glasklare
Lagune fandtes mange Perlemuslinger, og fra
Skonnertens Dæk kunde man tværs over Atollens spinkle Ring se
Dykkere i Arbejde. Men Lagunen havde intet Indløb selv
for en Handelsskonnert. Naar Vinden var gunstig, kunde
Kutteren smutte ind gennem den bugtede og lave Kanal,
men Skonnerterne maatte holde det gaaende udenfor og
sende deres smaa Baade ind.

Aorai satte rask en Baad i Vandet, og ned i den sprang
en halv Snes brunhudede Matroser, kun iførte højrøde
Lændeklæder. De greb Aarerne, medens der agterude ved
Styreaaren stod en ung Mand klædt i Europæernes hvide
Tropedragt. Men han var ingen fuldblods Europæer.
Polynesiens gyldne Iblanding røbede sig i hans lyse Huds
solgyldne Lød og sendte gyldne Skær og Lys gennem hans
Øjnes flimrende Blaa. Det var Raoul, Alexandre Raoul,
yngste Søn af Marie Raoul, den rige Kvadron, som ejede
og drev en halv Snes Handelsskonnerter ligesom Aorai.




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:46:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ljsydhavet/0007.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free