Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 JACK LONDON
Unge Raoul lo. Han lo længe og hjerteligt. Men mens
han lo, udregnede han i al Hemmelighed nogle
Hovedregningsopgaver. Han havde aldrig i sit Liv bygget et Hus,
og hans Begreber om Husbygning var noget taagede. Mens
han lo, udregnede han Bekostningen af Rejsen til Tahiti
efter Materialier, af selve Materialierne, af Rejsen tilbage
igen til Fakarava og Bekostningen af at bringe
Materialierne i Land og bygge Huset. Det vilde blive til fire
Tusind franske Daler, naar man beregnede det rigeligt for
Sikkerheds Skyld — fire Tusind franske Daler var det
samme som tyve Tusind Francs. Det var umuligt. Hvor
skulde han kunne vide, hvad saadan en Perle var værd?
Tyve Tusind Francs var en Masse Penge — og det tilmed
af hans Moders Penge.
„Mapuhi,“ sagde han, „du er et stort Fæ. Sæt en Pris
i Penge.“
Men Mapuhi rystede paa Hovedet, og de tre Hoveder
bagved ham rystede ligeledes.
„Jeg forlanger Huset,“ sagde han. „Det skal være seks
Favne langt med en Veranda helt rundt om —
„Javel, javel,“ afbrød Raoul. „Jeg véd nok, hvordan dit
Hus skal være, men det lader sig ikke gøre. Jeg vil give
dig tusind chilenske Daler.“
De fire Hoveder gav et Afslag i tavst Kor.
„Og for hundrede chilenske Daler Varer.“
„Jeg forlanger Huset,“ begyndte Mapuhi.
„Hvad Gavn vil du have af Huset?“ spurgte Raoul.
„Den første Orkan, der kommer, vil skylle det væk. Det
burde du vide. Kaptajn Raffy siger, at det ser stærkt ud
til Orkan for Øjeblikket.“
„Ikke paa Fakarava,“ sagde Mapuhi. „Dér er Landet
meget højere. Her paa Øen, ja. Enhver Orkan kan feje
Hikueru ren. Men jeg vil have Huset paa Fakarava. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>