Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAPUHIS HUS 15
Baaden paa Land og søge Ly sammen med sine
Kammerater.
„Niogtyve og ikke mere,“ meldte Kaptajn Lynch, der
netop kom ud med en Stol i Haanden efter at have set paa
Barometeret endnu en Gang.
Han satte sig ned og stirrede ud paa det Billede, som
Havet frembød. Solen brød igennem og gjorde Dagen
endnu mere lummer, og det absolute Vindstille vedblev. Men
Bølgerne vedblev at vokse.
„Jeg kan ikke begribe, hvad der skaber den Søgang,“
mumlede Raoul gnavent. „Det blæser ikke, men se bare
paa det, se paa den Fyr dér!“
Milelang, med en Vægt af Titusinder af Tons, rystede
Bølgens Stød den skrøbelige Atoll som et Jordskælv.
Kaptajn Lynch blev helt forskrækket.
„Du gode Gud!“ udbrød han, rejste sig halvt op fra sin
Stol og lod sig symke tilbage igen.
„Men der er jo ingen Vind,“ vedblev Raoul. „Jeg kunde
forstaa det, hvis der kom Vind med det samme.“
„Vinden faar du snart nok og behøver ikke at gøre dig
Bekymringer for den,“ var det bistre Svar.
De to Mænd blev siddende i Tavshed. Sveden brød
frem paa deres Hud i Myriader af bittesmaa Draaber, der
løb sammen og dannede fugtige Pletter, som atter forenede
sig til smaa Strømme, der dryppede ned paa Jorden. De
stønnede efter Vejret, navnlig den gamle Mands
Anstrengelser var pinlige. En Bølge skyllede op paa Stranden,
slikkede rundt om Kokuspalmernes Stammer og sank ned
i Sandet næsten lige for deres Fødder.
„Et godt Stykke over Højvandsmærket“, bemærkede
Kaptajn Lynch, „og jeg har boet her i elleve Aar.“ Han
saá paa sit Uhr. „Klokken er tre.“
En Mand og en Kone med et blandet Følge af Unger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
