Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 JACK LONDON
gere og svagere. Hver Gang han fik Hovedet oven Vande,
blev han forbavset over at opdage, at Kvinden endnu var
der. Tilsidst dukkede han op en Gang og befandt sig alene.
Han saá op. Træets Top var ogsaa borte. I Halvdelen
af dets oprindelige Højde stod en splintret Ende og dirrede.
Han var i Sikkerhed. Rødderne holdt endnu, men Træet
havde mistet sit Vindfang. Han begyndte at krybe op.
Han var saa kraftløs, at det gik langsomt, og Bølge efter
Bølge ramte ham, førend han kom over dem. Saa bandt han
sig fast til Stammen og staalsatte sin Sjæl for at imødegaa
Natten og — han vidste ikke hvad.
Han følte sig meget ensom i Mørket. Undertiden forekom
det ham, at dette var Verdens Ende, og at han var det sidste
levende Menneske. Stadig voksede Vinden. Time efter Time
voksede den. Da Klokken efter hans Beregning var elleve,
var Vinden blevet utrolig. Den var et frygteligt, uhyrligt
Noget, en skraalende Furie, en Væg, der slog og gled videre,
men som blev ved at slaa og glide videre — en Væg uden
Ende. Det forekom ham, at han var blevet let og æterisk;
at det var ham, der var i Bevægelse; at han blev drevet
med ubegribelig Hastighed gennem en endeløs, solid
Masse. Vinden var ikke længer Luft, som bevægede sig. Den
var blevet til Stof som Vand eller Kviksølv. Han havde
en Fornemmelse, som om han kunde stikke Haanden ind
i den og rive Stumper ud af den, som man kunde gøre med
Kødet i en Tyrs Kadaver; at han kunde gribe fat i Vinden
og hænge fast ved den, som man kunde hænge ved en
Klippeflade.
Vinden var ved at kvæle ham. Han kunde ikke trække
Vejret med Ansigtet imod den, for den stormede ind gennem
hans Mund og Næsebor og udspilede hans Lunger som
Blærer. I saadanne Øjeblikke havde han en Fornemmelse,
som om hans Legeme var faststoppet og opsvulmet af
mas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
