- Project Runeberg -  Sydhavet /
25

(1918) [MARC] Author: Jack London Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



“ MAPUHIS HUS 2

Om Aftenen den anden Dag tog Raoul et Bad i Lagunen
og opdagede, at det læskede noget paa hans Tørst. Han
udraabte denne Opdagelse, og snart efter kunde man have
set tre Hundrede Mænd, Kvinder og Børn staa i Lagunen
op til Halsen og forsøge paa at indrikke Vand gennem
Huden. Deres døde flød omkring dem eller blev traadt paa,
hvor de endnu laa paa Bunden. Den tredie Dag begravede
Folket deres døde og satte sig til at vente paa
Undsætningsdamperne.

Imidlertid var Nauri blevet revet bort fra sin Familie
af Orkanen og ført ud paa Eventyr ganske alene. Mens
hun klyngede sig til en uhøvlet Planke, der stødte og
saarede hende og fyldte hendes Krop med Splinter, blev hun
slynget tværs over Atollen og ud i rum Sø. Her mistede
hun sin Planke under nogle forbløffende Dukkerter i sande
Vandbjerge. Hun var en gammel Kone nær de tres; men
hun var en indfødt Paumotuaner og havde hele sit Liv levet
i Havets umiddelbare Nærhed. Mens hun svømmede i
Mørket, kæmpende, halvkvalt og snappende efter Luft, gav en
Kokosnød hende et haardt Slag paa Skulderen. I samme
Nu havde hun sin Plan færdig og greb fat i Nødden. I
Løbet af den næste Time fiskede hun syv til op.
Sammenbundne udgjorde de et Redningsbælte, der frelste hendes
Liv, mens det paa samme Tid var nær ved at dunke hende
sønder og sammen. Hun var en fed Kvinde og modtagelig
for Kvæstelser; men hun havde Erfaringer om Orkaner, og
mens hun bad til sin Hajgud om at blive beskyttet mod
Hajer, ventede hun paa, at Vinden skulde lægge sig. Men
Klokken tre var hun saa medtaget, at hun intet vidste.
Heller ikke mærkede hun noget Klokken seks, da det blev
stille. Hun vaktes først til Bevidsthed, da hun blev slynget
op paa Sandet. Med hudløse og blødende Hænder og
Fød



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:29:49 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ljsydhavet/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free