- Project Runeberg -  Sydhavet /
26

(1918) [MARC] Author: Jack London Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

26 JACK LONDON

der gravede hun og stemmede sig imod Bølgernes
Tilbagesugning, indtil hun naaede op udenfor Søernes Rækkevidde.
n Hun vidste, hvor hun var. Dette Land kunde ikke være
noget andet end den lille Ø Takokota. Den havde ingen
Lagune. Der boede ingen paa den. Hikueru var femten
engelske Mil derfra. Hun kunde ikke se Hikueru, men hun
vidste, at den laa mod Syd. Dagene gik, og hun levede af
de Kokosnødder, der havde holdt hende oppe i Vandet.
De gav hende baade Drikkevand og Føde. Men hun hverken
drak eller spiste saa meget som hun gerne vilde.
Undsætning var der ikke stor Udsigt til. Hun saá Røgen af
Undsætningsdamperne i Synskredsen, men hvilken Damper
kunde man vente sig skulde komme til den ensomme,
ubeboede Takokota?

Fra første Færd af blev hun plaget af Lig. Søen blev
ved at slynge dem op paa hendes Smule Sand, og saa
længe hun havde Kræfter, blev hun ved at skyde dem tilbage
ud i Søen, hvor Hajerne flaaede i dem og fortærede dem.
Da hun ikke længer havde Kræfter, omgav Ligene hendes
Strand med en uhyggelig Guirlande, og hun trak sig
tilbage fra dem, saa langt hun kunde, hvilket ikke var ret
langt.

Den tiende Dag var hendes sidste Kokosnød fortæret,
og hun begyndte at skrumpe ind af Tørst. Hun slæbte sig
hen langs Sandet og ledte efter Kokosnødder. Det var
mærkværdigt, at der skyllede saa mange Lig op og ingen
Nødder. Der maatte da være flere Kokosnødder ude at
flyde end døde Mennesker! Hun opgav det til sidst og blev
liggende udmatiet. Dette var Enden paa det hele. Der var
ikke andet at gøre end at vente paa Døden.

Hun laa bevidstløs i nogen Tid, og da hun kom til
sig selv, gik det langsomt op for hende, at hun laa og
stirrede paa noget rødblond Haar paa Hovedet af et Lig. Søen




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:46:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ljsydhavet/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free