Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 JACK LONDON
Toriki er død, og Papiret er gaaet til Bunds med ham, og
Perlen er gaaet til Bunds md Levy. Du har Ret, Tefara.
Jeg har mistet Perlen og ikke faaet noget for den. Lad os
nu sove.“
Pludselig holdt han Haanden i Vejret og lyttede.
Udefra lød en Lyd, som om én trak Vejret tungi og med
Besvær. En Haand famlede paa Maatten, der gjorde
Tjeneste som Dør.
„Hvem er det?“ raabte Mapuhi.
„Nauri,“ lød Svaret. „Kan du sige mig, hvor min Søn
Mapuhi er?“
Tefara skreg og greb sin Mand i Armen.
„En Genganger!“ mumlede hun. „En Genganger!“
Mapuhis Ansigt var uhyggeligt gult. Han klyngede sig
forfærdet til sin Kone.
„Gode Kone,“ sagde han i en usikker Tone og stræbte
at fordreje sit Mæle. „Jeg kender godt din Søn. Han bor
paa den østlige Side af Lagunen.“
Udefra lød der et Suk. Mapuhi begyndte at føle sig
bedre til Mode. Han havde narret Gengangeren.
„Men hvor kommer du fra, gamle Kone?“ spurgte han.
„Fra Havet,“ lød det forknytte Svar.
„Jeg vidste det! Jeg vidste det!“ skreg Tefara og
rokkede frem og tilbage.
„Siden hvornaar har Tefara søgt sit Leje i en Fremmeds
Hus?“ lød Nauris Stemme gennem Maatten.
Mapuhi saá angst og bebrejdende til sin Kone. Det var
hendes Stemme, der havde røbet dem.
„Og siden hvornaar har Mapuhi, min Søn, fornægtet
sin gamle Moder?“ vedblev Stemmen.
„Nej, nej, jeg har ikke — Mapuhi har ikke fornægtet
dig,“ raabte han. „Jeg er ikke Mapuhi. Han bor ved den
østlige Ende af Lagunen, siger jeg dig.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
