- Project Runeberg -  Sydhavet /
37

(1918) [MARC] Author: Jack London Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HVALTANDEN 37

var blevet Lotu, vilde han se sig i den Nødvendighed at
maatte føre Krig med Bjergboerne. At han ikke kunde
overvinde dem, var han ganske sikker paa. At de rimeligvis
vilde komme ned ad Strømmen og plyndre Landsbyen
Rewa, var han ligeledes ganske sikker paa. Men hvad
skulde han gøre? Hvis John Starhurst holdt fast paa at
drage ud og lade sig æde, vilde der komme en Krig, som
vilde koste Hundreder af Menneskeliv.

Senere paa Dagen gjorde en Deputation af
Rewa-Høvdinger deres Opvartning hos John Starhurst. Han hørte
taalmodigt paa dem og diskuterede taalmodigt med dem,
skønt han ikke slog en Tøddel af i sit Formaal. Overfor
sine Medmissionærer forklarede han, at han ikke stræbte
efter Martyriet; men at Kaldelsen til at bære Evangeliet
ud over Viti Levu var kommen til ham, og at han blot
adlød Herrens Villie.

Til Handelsmændene, som var de ivrigste af alle til at
komme og gøre Indvendinger, sagde han: „Eders
Indvendinger er værdiløse. De drejer sig kun om den Skade, eders
Forretninger kan lide. I interesserer jer for at tjene Penge,
men jeg interesserer mig for at frelse Sjæle. Hedningerne
i det mørke Land maa frelses.

John Starhurst var ikke nogen Fanatiker. Han vilde
selv have været den første til at afvise en saadan
Beskyldning. Han var i en fremragende Grad fornuftig og
praktisk. Han var sikker paa, at hans Sendelse vilde faa
gode Resultater, og han havde private Forventninger om
at kunne tænde Pinsegnisten i Bjergboernes Sjæle og
fremkalde en Opvækkelse, der vilde udgaa fra Bjergene og
brede sig over hele det „store Land“ fra Hav til Hav og
til Øerne midt i Havet. Der var intet vildt Lysskær i hans
milde, graa Øjne, kun rolig Beslutsomhed og en urokkelig
Tillid til den højere Magt, der ledede ham.




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:46:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ljsydhavet/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free