- Project Runeberg -  Sydhavet /
55

(1918) [MARC] Author: Jack London Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



MAUKI 55

han bildte sig ind, at det var Blodet og de løse Tænder,
der stundom fulgte med at blive slaaet til Plukfisk. Der
var ogsaa én Ting endnu, han lærte: ingen Arbejder blev
slaaet eller straffet, medmindre han gjorde noget urigtigt.
Selv naar de hvide Mænd var drukne, hvad de hyppigt
yar, slog de aldrig, undtagen naar en Regel var blevet
overtraadt.

Mauki holdt ikke af Plantagen. Han hadede Arbejde,
og han var Søn af en Høvding. Desuden var det ti Aar
siden, at Fanfoa havde stjaalet ham bort fra Port Adams,
og han led af Hjemvé. Han led endogsaa af Hjemvé efter
Slaveriet hos Fanfoa. Derfor løb han bort. Han søgte
tilbage til Krattet med den Tanke at bane sig Vej sydefter
ned til Stranden og dér stjæle en Kano og sejle hjem til
Port Adams. Men han fik Feber og blev fangen og bragt
tilbage mere død end levende.

For anden Gang løb han bort sammen med to unge
Fyre fra Malaita. De naaede tyve Mil ned ad Kysten og
skjulte sig i Hytten hos en fri Mand fra Malaita, som boede
i den Landsby. Men midt om Natten kom to hvide Mænd,
som ikke var bange for alle Landsbyens Beboere, og som slog
de tre Flygtninge til Plukfisk, bandt dem som Svin og
smed dem om Bord i Hvalbaaden, Men Manden, i hvis
Hus de havde skjult sig, blev slaaet til en ganske
ualmindelig plukket Plukfisk, at dønne efter den Maade, hvorpaa
Haar, Hud og Tænder fløj om ham, og mistede for Resten
af sit Liv Lysten til at huse bortløbne Arbejdere.

Et Aar hængte Mauki i med Arbejdet. Saa blev han
gjort til Tjener i Huset og fik god Mad og magelige Tider
samt let Arbejde med at gøre rent i Huset og servere
Whisky og ØI for de hvide Mænd til alle Timer paa Dagen og
de fleste paa Natten. Det holdt han af, men han holdt
endnu mere af Port Adams. Han havde to Aars Tjeneste




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:46:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ljsydhavet/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free