Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 JACK LONDON
ved Santa Anna, og om Natten svømmede Mauki i Land,
stjal to Bøsser og en Kasse Tobak fra Handelsmanden og
slap bort i en Kano til Cristoval. Malaita laa nu nord for
ham, halvtreds eller tres engelske Mil borte. Men da han
forsøgte at naa derhen, blev han overfaldet af en lille
Storm og dreven tilbage til Santa Anna, hvor
Handelsmanden lagde ham i Lænker, indtil Skonnerten skulde
komme tilbage fra Santa Cruz. De to Bøsser fik
Handelsmanden tilbage, men den Kasse Tobak blev sat paa
Maukis Regnskab som nok et Aar. Det Antal Aar, han nu
skyldte Selskabet, var seks.
Paa Vejen tilbage til Ny Georgia kastede Skonnerten
Anker i Marau Sund, som ligger ved den sydøstlige Ende
af Guadalcanar. Mauki svømmede i Land med
Haandjern paa og slap ud i Krattet. Skonnerten sejlede videre,
men Maaneskins-Handelsmanden paa Stedet udlovede
tusind Stænger, og til ham blev Mauki bragt af Kratfolkene
med et Aar og otte Maaneder end mere paa Regningen.
Atter, og førend Skonnerten kom tilbage, slap han bort,
denne Gang i en Hvalbaad i Selskab med en Kasse af
Handelsmandens Tobak. Men en nordvestlig Storm
kastede ham i Land paa Ugi, hvor de kristne Indfødte stjal
hans Tobak og udleverede ham til den af
MaaneskinsSelskabets Handelsmænd, som boede dér. Tobakken, som
de Indfødte stjal, betød nok et Aar for ham, og Regnskabet
var nu paa otte og et halvt Aar.
„Vi vil sende ham til Lord Howe,“ sagde Hr. Haveby.
„Dér er Bunster, og vi vil se at lade dem blive enige som
bedst de kan. Jeg antager, at det bliver til, at enten gør
Mauki Kaal paa Bunster, eller Bunster gør Kaal paa Mauki,
og hvilken af Delene der saa sker, kan vi være tilfredse.“
Hvis man forlader Meringe-Lagunen paa Ysabel og
styrer retvisende Nord, vil man efter at have sejlet
halv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>