- Project Runeberg -  Sydhavet /
75

(1918) [MARC] Author: Jack London Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.







„ÆH! BÆH!“ 75

ske ung Fyr, et stort Skib ligge stille her udenfor. Vind
ikke blæse. En Mængde Kanakaer, vi tage Kano, en
Mængde Kano, vi ro ud for at faa fat i det Skib. Naada! Vi fik
fat i stort Slagsmaal. To, tre hvide Mænd skød som bare
Fanden. Vi ikke bange. Vi kom til Skibssiden, vi op ad
Siden, en Mængde, jeg tror maaske halvtreds ti (fem
Hundrede). En hvid Mary (Kvinde) hørte til det Skib.
Jeg aldrig før set hvid Mary. Snart mange hvide Mænd
færdige. Skipper han ikke dø. Fem, seks hvide Mænd
ikke dø. Skipper han raabe noget. Nogle hvide Mænd
slaas. Nogle hvide Mænd sætte Baad i Vandet. Derefter
allesammen over Rælingen. Skipper hjælpe hvide Mary
ned. Derpaa de vaske (ro) meget stærkt. Fader til mig,
den Gang stærk Fyr. Han kaste Spyd. Det Spyd gaa ind
i Siden hvide Mary. Ikke standse. Gaa ud paa den anden
Side den Mary. Hun færdig. Jeg ikke bange. Mange
Kanakaer ikke bange.“

Gamle Otis Stolthed var kommet i Oprør, for han
krængede pludselig sin Lava-lava ned og viste mig, hvad der
utvivlsomt var Arret efter en Kugle. Førend jeg kunde
sige noget, løb hans Line pludselig ud. Han standsede den
og forsøgte paa at hale ind, men det viste sig, at Fisken
var løbet rundt om en Koralgren. Han tilkastede mig et
bebrejdende Blik, fordi jeg havde forstyrret ham i hans
Aarvaagenhed, sprang derpaa i Søen med Fødderne først,
vendte sig, saa snart han var kommet under Vandet, og
fulgte sin Line ned til Bunden. Vi var paa ti Favne Vand.
Jeg bøjede mig over Rælingen og fulgte med Øjnene hans
Fødder, der blev mere og mere utydelige, alt som den svage
Fosforesceren ved deres Bevægelser forvandledes til
spøgelseagtigt Ildskær. Ti Favne — tresindstyve Fod — det
havde intet at sige for ham, den gamle Mand, i
Sammenligning med Værdien af Krog og Line. Efter hvad der
fore



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:46:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ljsydhavet/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free