Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„ÆH! BÆH!S 77
men for at fiske Trepang. Den lagde sig for Anker ovre
paa den anden Side af Lagunen ved Pauloo, og dens Baade
spredte sig over hele Lagunen og slog Lejr paa Bredden,
hvor de tørrede Trepangen. Det svækkede dem, at de
saadan delte sig, for de, som fiskede her, var en halv
Hundrede Mil fra Skonnerten ved Pauloo, og der var andre,
som var endnu længere borte.
Vor Konge og vore Høvdinge holdt Raad, og jeg var
med i den Kano, som roede hele Eftermiddagen og hele
Natten over Lagunen og bragte Besked til Folkene i
Pauloo om, at næste Morgen vilde vi paa samme Tid angribe
alle Fiskerlejrene, og at de maatte erobre Skonnerten. Vi,
som bragte denne Besked, var trætte af Roturen, men vi
deltog alligevel i Angrebet. Paa Skonnerten var der to
hvide Mænd, Skipperen og anden Styrmand, tillige med
et halvt Dusin Sorte. Skipperen og tre Sorte overrumplede
vi i Land og slog ihjel dér, men først slog Skipperen otte
af os ihjel med sine to Revolvere. Det var Nærkamp,
forstaar du, Mand mod Mand.
Larmen af vor Kamp belærte Styrmanden om, hvad
der skete, og han bragte Mad og Vand og et Sejl ned i
den lille Jolle, der var saa lille, at den ikke var mere end
tolv Fod lang. Vi gik løs paa Skonnerten, tusind Mand
stærk, og hele Lagunen var skjult af vore Kanoer. Og vi
blæste i Konkylier og sang Krigssange og slog paa
Kanoernes Sider med vore Aarer. Hvilke Udsigter havde én
hvid Mand og tre Sorte imod os? Aldeles ingen, og det
vidste Styrmanden godt.
Hvide Mænd er Sataner. Jeg har iagttaget dem nøje,
og jeg er en gammel Mand nu, og jeg forstaar omsider,
hvorfor de hvide Mænd har gjort sig til Herrer over alle
Øerne i Havet. Det er, fordi de er Sataner. Her sidder nu
du i Kanoen sammen med mig. Du er neppe mere end en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>