- Project Runeberg -  Sydhavet /
82

(1918) [MARC] Author: Jack London Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



b

82 JACK LONDON

De kunde ikke drive os til evige Tider paa den Maade,
for Lagunen er jo ikke større end den er, og til sidst blev
alle de af os, der endnu var i Live, drevne op paa den
vestligste Sandbanke. Udenfor laa det aabne Hav. Vi var ti
Tusind, og vi optog hele Sandbanken lige fra Lagunens
Bred til den dundrende Brænding paa den anden Side.
Ingen kunde lægge sig ned. Det var der ikke Plads til. Vi
stod Hofte mod Hofte og Skulder mod Skulder. I to Dage
holdt de os dér, og en Gang imellem krøb Styrmanden op
i Rigningen for at haane os og skraale: „Æh! Bæh!“ indtil
vi var kede af, at vi havde gjort ham eller hans Skonnert
Fortræd for en Maaned siden. Mad havde vi ikke, og vi
stod paa vore Fødder i to Dage og Nætter. De smaa Børn
døde, og de gamle og svage døde, og de saarede døde. Og
hvad der var det værste af det hele, vi havde intet Vand
til at slukke vor Tørst med, og i to Dage brændte Solen
ned paa os, og der var ingen Skygge. Mange Mænd og
Kvinder vadede ud i Havet og druknede, og Brændingen
kastede deres Lig op paa Stranden igen. Og saa kom der
en Flueplage. Nogle Mænd svømmede ud til Skonnerterne,
men de blev skudt hver eneste én. Og vi, som levede,
var meget kede af, at vi i vor Stolthed havde forsøgt
at erobre den tremastede Skonnert, der kom for at fiske
Trepang.

Den tredie Dags Morgen kom de tre Skonnerters
Skippere og den Styrmand i en lille Baad. De havde
allesammen Bøsser og Revolvere, og de talte til os. De sagde os,
at de kun havde holdt op, fordi de var trætte af at dræbe
os. Og vi sagde dem, at vi var kede af, hvad vi havde gjort,
og at vi aldrig mere vilde gøre en hvid Mand Fortræd,
og til Tegn paa vor Underkastelse hældte vi Sand paa vore
Hoveder. Og alle Kvinderne og Børnene opløftede et stort



U




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:29:49 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ljsydhavet/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free