- Project Runeberg -  Sydhavet /
93

(1918) [MARC] Author: Jack London Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HEDNINGEN 93

de blæse som den gjorde den Gang. Det lader sig ikke
beskrive. Hvordan kan man beskrive et Mareridt? Paa
samme Maade var det med den Blæst. Den flaaede Klæderne
af Kroppen paa os. Jeg siger, den flaaede dem af, og det er
mit Alvor. Jeg forlanger ikke, at Læserne skal tro det.
Jeg fortæller blot noget, som jeg har set og følt. Der er
Tider, da jeg ikke selv tror det. Jeg gennemlevede det, og
det er tilstrækkeligt. Man kunde ikke trodse den Blæst og
leve. Den var forfærdelig, og det forfærdeligste ved den var,
at den tog til og vedblev at tage til.

Man tænke sig utallige Millioner og Billioner af Tons
Sand. Man tænke sig dette Sand fare af Sted med en Fart
af halvfems, hundrede, hundrede og tyve eller et hvilket
som helst andet Antal Mile i Timen. Man tænke sig
endvidere dette Sand usynligt, uføleligt og dog bevarende hele
Sandets Vægt og Tæthed. Man forestille sig alt dette, saa
kan man faa et svagt Begreb om, hvordan den Blæst var.

Maaske Sand ikke er den rette Sammenligning. Man
forestille sig det som Dynd, usynligt, uføleligt, men tungt
som Dynd. Nej, det var endnu værre. Man forestille sig,
at hver eneste Luftmolekyle er en Dyndbanke. Og saa
prøve man at forestille sig det samlede Tryk af disse
Dyndbanker. Nej; det overstiger mine Evner. Sproget er
maaske tilstrækkeligt til at skabe Udtryk for de almindelige
Livsbetingelser, men det kan umuligt udtrykke noget af
Vilkaarene ved en saa enorm Blæst. Jeg vilde have gjort
bedre i at holde fast ved min oprindelige Hensigt, ikke at
prøve paa en Beskrivelse.

Saa meget vil jeg sige: Søgangen, der først havde rejst
sig, blev slaaet ned af den Blæst. Hvad mere var: det
syntes, som om hele Oceanet var blevet opsuget i
Orkanens Svælg og slynget ud i den Del af Rummet, der
tidligere havde været optaget af Luften.




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:46:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ljsydhavet/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free