- Project Runeberg -  Sydhavet /
97

(1918) [MARC] Author: Jack London Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HEDNINGEN 97

slyngede ham nærmere, sparkede Franskmanden, som
holdt sig fast med Hænderne, efter ham med begge
Fødder. Og hver Gang han sparkede, kaldte han Kanakaen
en sort Hedning.

„Kunde jeg have den mindste Smule Fornøjelse af det,
vilde jeg komme over og drukne dig, dit hvide Bæst!“
hylede jeg.

Den eneste Grund til, at jeg ikke gjorde det, var, at
jeg følte mig for træt. Den blotte Tanke om den
Anstrengelse at svømme derover var kvalmende. Derfor raabte
jeg til Kanakaen om at komme over til mig og gav mig
til at dele min Lugedør med ham. Otoo sagde han mig,
at hans Navn var (udtalt O-to-o); han fortalte mig ogsaa,
at han var en Indfødt fra Bora Bora, den vestligste af
Selskabsøernes Gruppe. Som jeg bagefter fik at vide, havde
han først fundet Lugedøren, og da han nogen Tid efter
stødte paa Kaptajn Oudouse, havde han tilbudt at dele
den med ham og var blevet sparket bort til Tak.

Saadan gik det til, at Otoo og jeg først traf hinanden.
Han var ingen Slagsbroder. Han var lutter Godhed og
Mildhed, et Væsen fuldt af Kærlighed, skønt han var
næsten seks Fod høj og havde Muskler som en Gladiator. Han
var ingen Slagsbroder, men han var heller ingen Kujon.
Han havde et Løvehjerte; og i de paafølgende Aar har jeg
set ham udsætte sig for Risikoer, som det aldrig kunde
falde mig ind at løbe. Hvad jeg mener er, at mens han
ikke var nogen Slagsbroder, og mens han altid undgik at
yppe Strid, løb han aldrig sin Vej fra noget Slagsmaal,
naar først det var uundgaaeligt. Og det var „Fingrene af
Fedtefadet!“ naar Otoo gjorde sig kampfærdig. Jeg skal
aldrig glemme, hvordan han behandlede Bill King. Det
hændte paa Tysk Samoa. Bill havde Titel af den
ameri
kanske Marines Sværvægtsmester. Han var et stort Bæst
Sydhavet. 7




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:46:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ljsydhavet/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free