- Project Runeberg -  Sydhavet /
98

(1918) [MARC] Author: Jack London Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.





98 JACK LONDON

af et Mandfolk, en komplet Gorilla, en af disse haardt
slaaende, grove Karle, og forstod at bruge sine Næver.
Han yppede Striden, og han sparkede to Gange og slog
ham én Gang, førend Otoo ansaá det for nødvendigt at
slaa. Jeg tror ikke, at det hele varede fire Minutter, men
da den Tid var omme, var Bill King den ulykkelige Ejer af
fire knækkede Ribben, en brækket Underarm og et
Skulderblad af Led. Otoo kendte ikke noget til videnskabelig
Boksning. Han slog blot fra sig; men Bill King var
saadan noget som tre Maaneder om at komme sig efter de
Klø, som han fik den Eftermiddag paa Apia Strand.

Men jeg foregriber min Fortællings Gang. Vi delte
Lugedøren imellem os. Vi skiftedes til at ligge udstrakt
paa Lugen og hvile, mens den anden, i Vand til Halsen,
blot holdt sig fast med Hænderne. I to Døgn flød vi
saaledes paa Oceanet, skiftevis paa Lugen og i Vandet. Hen
imod Slutningen var jeg fra mig selv det meste af Tiden;
og der var ogsaa Tider, da jeg hørte Otoo pludre og
fantasere paa sit eget Tungemaal. Vor stadige Nedsænkning
i Vandet hindrede os i at dø af Tørst, skønt Søvandet og
Solskinnet tilsammen gav os den bedst mulige Forestilling
om at blive saltet og soltørret.

Til syvende og sidst reddede Otoo mit Liv; for da jeg
kom til mig selv, laa jeg paa Stranden tyve Fod fra
Vandet, i Skyggen af et Par Kokosblade. Ingen anden end
Otoo kunde have slæbt mig derop og stillet Bladene op til
at skygge for mig. Han laa ved Siden af mig. Jeg tabte
Bevidstheden igen; og næste Gang, jeg kom til mig selv,
var det kølig og stjerneklar Nat, og Otoo trykkede en
Kokosnød til mine Læber, for at jeg skulde drikke af den.

Vi var de eneste overlevende fra Petite Jeanne.
Kaptajn Oudouse maa være bukket under for Udmattelsen, for
nogle Dage efter drev hans Lugedør i Land uden ham.






<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:46:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ljsydhavet/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free