- Project Runeberg -  Sydhavet /
100

(1918) [MARC] Author: Jack London Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

100 JACK LONDON

Ø Bora-Bora. Seks Uger efter kom han tilbage. Jeg blev
overrasket, for han havde fortalt mig om sin Kone og
sagt, at han vilde hjem til hende og vilde opgive at gaa
paa lange Rejser.

„Hvor rejser du hen, Herre?“ spurgte han efter vore
første Hilsner.

Jeg trak paa Skuldrene. Det var et Spørgsmaal, som
ikke var let at besvare.

„Hele Verden rundt,“ var mit Svar — „hele Verden
rundt, over hele Havet og alle de Øer, som er i Havet.“

„Jeg vil rejse med dig,“ sagde han jævnt. „Min Kone
er død.“

Jeg har aldrig haft nogen Broder; men efter hvad jeg
har set til andre Folks Brødre, tvivler jeg paa, at noget
Menneske nogensinde har haft en Broder, der har været for
ham, hvad Otoo var for mig. Han var Broder og lige saa
vel Fader og Moder. Og det véd jeg, at Otoo var Skyld i,
at jeg levede som et mere retskaffent og bedre Menneske.
Jeg brød mig ikke synderligt om andre Mennesker, men
overfor Otoos Øjne maatte jeg føre et retskaffent Liv. For
hans Skyld vovede jeg ikke at sætte Pletter paa min Æfre.
Han gjorde mig til sit Ideal, og jeg er bange for, at han
skabte mig hovedsageligt ud af sin egen Kærlighed og
Tilbedelse; og der var Tider, da jeg stod paa Randen af den
stejle Brink til Helvedes Afgrund og vilde være styrtet ned, |
hvis ikke Tanken om Otoo havde holdt mig tilbage. Hans
Stolthed af mig trængte ind i mig selv, indtil det blev en
af Hovedreglerne i min personlige Lovbog ikke at gøre |
noget, som kunde formindske hans Stolthed.

Naturligvis lærte jeg ikke straks hans Følelser over
for mig at kende. Han kritiserede aldrig, dadlede aldrig;
og langsomt gik den ophøjede Stilling, som jeg i hans
Øjne indtog, op for mig, og langsomt lærte jeg at forstaa,




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:46:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ljsydhavet/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free