- Project Runeberg -  Sydhavet /
101

(1918) [MARC] Author: Jack London Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



HEDNINGEN 101

hvor ondt jeg kunde gøre ham ved at være noget andet end
mit Bedste.

I sytten Aar var vi sammen; i sytten Aar stod han ved
min Skulder, vaagede over mig, naar jeg sov, plejede mig
i Feber og Saar — ja, blev selv saaret, mens han forsvarede
mig. Han tog Hyre paa de samme Skibe som jeg; og
tilsammen gennemstrejfede vi Stillehavet fra Hawaii til
Sidney Pynt og fra Torres-Strædet til Galapagos-Øerne. Vi
gik paa Jagt efter Kulier fra Ny-Hebriderne og Øerne
under Ækvator, vestpaa tværs over Louisaderne,
Ny-Britannien, Ny-Irland og Ny-Hannover. Vi led Skibbrud tre Gange
— paa Gilberts-Øerne, i Santa Cruz-Gruppen og paa
FijiØerne. Og vi handlede og skrabede sammen, hvor som
helst der var en Dollar at fortjene paa Perler eller
Perlemor, Copra, Trepang, Skildpaddeskal og strandede Vrag.

Det begyndte i Papeete, straks efter at han havde
erklæret, at han vilde følge mig over hele Havet og alle
Øerne i det. Der var en Klub i Papeete i de Dage, hvor
Perlefiskere, Handelsmænd, Skippere og Kreti og Pleti af
Sydhavets Eventyrere kom sammen. Der blev spillet højt og
drukket stift; og jeg er overmaade bange for, at jeg gjorde
Nat til Dag dér langt mere end passende og sømmeligt
var. Men lige meget, hvad Klokken var, naar jeg forlod
Klubben, saa ventede Otoo altid udenfor for at følge mig
hjem. |

Først smilede jeg; derpaa skændte jeg paa ham. Saa
sagde jeg ham rent ud, at jeg ikke trængte til nogen
Barnepige. Derefter saá jeg ham ikke mere, naar jeg kom ud
fra Klubben. Ved et rent Tilfælde opdagede jeg en Uges
Tid eller saa efter, at han stadig fulgte mig hjem, luskende
paa den anden Side af Gaden i Mangotræernes Skygger.
Hvad kunde jeg gøre? Jeg véd, hvad jeg gjorde.

Næsten uden selv at vide af det begyndte jeg at passe




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:46:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ljsydhavet/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free