- Project Runeberg -  Sydhavet /
105

(1918) [MARC] Author: Jack London Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HEDNINGEN 105

lige; og hvorfra skulde vi vide, at hele Landsbyen i over
to Aar havde foretaget en Indsamling til at købe en hvid
Mands Hoved med? Slynglerne dér er Hovedjægere
allesammen, og de sætter særlig Pris paa en hvid Mands
Hoved. Fyren, som erobrede Hovedet, skulde have hele
Pullien. De viste sig som sagt meget venlige; og den Dag gik
jeg hele halvandet Hundrede Alen ned langs Stranden fra
Baaden. Otoo havde advaret mig; og det gik som
sædvanligt ud over mig, naar jeg ikke lagde Vægt paa hans
Ord.

Inden jeg vidste af det, kom en Sky af Spyd susende
ud fra Mangrovesumpen hen imod mig. Mindst et Dusin
ramte mig. Jeg satte i Løb for at flygte, men snublede
over et, der sad fast i min Læg, og gik paa Næsen.
Uldhovederne styrtede løs paa mig, hver med en langskaftet,
bredbladet Økse til at hugge mit Hoved af med. De var
saa ivrige efter Gevinsten, at de kom i Vejen for hinanden.
I Forvirringen undgik jeg flere Hug ved at rulle mig til
højre og til venstre paa Sandet.

Saa kom Otoo — og han forstod at bruge sine Næver.
Paa en eller anden Maade havde han faaet fat i en svær
Stridskølle, og paa nært Hold var den et langt
virksommere Vaaben end en Bøsse. Han var lige midt i Flokken,
saa at de ikke kunde bruge Spydene imod ham, og deres
Økser syntes værre end unyttige. Jeg var den Pris, som
han kæmpede om, og han var i en sand Bersærkergang.
Den Maade, hvorpaa han haandterede sin Kølle, var
forbavsende. Deres Pandeskaller masedes som overmodne
Appelsiner. Først efter at han havde jaget dem bort,
løftet mig op i sine Arme og givet sig til at løbe, først da
fik han sit første Saar. Han nanede Baaden med fire
Spydstik, fik sin Winchester frem og ramte en Mand med




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:46:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ljsydhavet/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free