- Project Runeberg -  Sydhavet /
109

(1918) [MARC] Author: Jack London Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



HEDNINGEN 109

de er alle Kristne; og jeg holder ikke af Bora Bora Kristne,“
sagde han en Dag, da jeg, i den Hensigt at faa ham til
at bruge nogle Penge, som med Rette var hans, havde
forsøgt paa at overtale ham til at gøre et Besøg paa sin
egen Ø med en af vore Skonnerter — en særlig Rejse, paa
hvilken jeg havde haabet at slaa alle Rekorder i Retning
af ødsle Udgifter.

Jeg siger en af vore Skonnerter, skønt den Gang
tilhørte de juridisk talt mig. Jeg maatte slaas længe med
ham for at faa ham til at blive min Kompagnon.

„Kompagnoner har vi været lige siden den Dag, da
Petite Jeanne gik til Bunds,“ sagde han til sidst. „Men
hvis det er dit Hjertens Ønske, saa lad os ogsaa blive det
efter Loven. Jeg har intet Arbejde at gøre, og dog er mine
Udgifter store. Jeg drikker og spiser og ryger til
Overmaal — det koster meget, véd jeg nok. Jeg betaler ikke
for at spille Billard, for jeg spiller paa dit Billard; men
Pengene gaar alligevel. At fiske paa Revet er en
Fornøjelse, som kun en rig Mand kan tillade sig. Det er
græsseligt, hvad det koster til Kroge og Liner. Ja; det er
nødvendigt, at vi bliver Kompagnoner efter Loven. Jeg har
Brug for Pengene. Saa hæver jeg dem hos Kassereren i
Kontoret.

Altsaa blev Papirerne udfærdiget og stadfæstet. Et
Aar efter var jeg nødt til at beklage mig.

„Charley,“ sagde jeg, „du er en ondskabsfuld, gammel
Snyder, en paaholdende Gnierpind, en elendig
Landkrabbe. Din Andel for i Aar i vort Kompagniskab beløber sig
til Tusinder af Dollars. Kassereren har givet mig dette
Papir. Det siger, at i Aarets Løb har du hævet nøjagtigt
syvogfirsindstyve Dollars og tyve Cents.

„Har jeg noget til Gode?“ spurgte han ængsteligt.

„Tusinder og atter Tusinder, siger jeg dig,“ svarede jeg.




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:46:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ljsydhavet/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free