- Project Runeberg -  Sydhavet /
111

(1918) [MARC] Author: Jack London Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



HEDNINGEN 11

ingen Nytte. De var vilde af Skræk. Kanoen kunde neppe
have baaret en af dem. Under de tre’s Vægt rejste den sig
paa Højkant og rullede tilside, saa at de blev kastet
tilbage i Vandet.

Jeg slap Kanoen og gav mig til at svømme ad
Skonnerten til, i Haab om at blive fisket op af Baaden, førend jeg
naaede Skibet. En af Niggerne valgte at følge med mig,
og vi svømmede af Sted i Tavshed, Side om Side, mens vi
af og til stak Ansigterne i Vandei og spejdede omkring efter
Hajer. Hylene fra den Mand, som var blevet ved Kanoen,
oplyste os om, at han var tagen. Jeg spejdede netop ned i
Vandet, da jeg saá en stor Haj glide forbi lige under mig.
Den var fulde seksten Fod lang. Jeg saá det hele. Den
greb Uldhovedet midt om Livet, og af Sted fo’r den arme
Djævel, med Hoved, Skuldre og Arme oven Vande hele
Tiden, skrigende paa en hjerteskærende Maade. Paa
denne Maade blev han slæbt af Sted flere Hundrede Fod,
og saa blev han trukket ned under Vandfladen.

Jeg svømmede ihærdigt videre i det Haab, at det var
den sidste Haj, og at den var uparret. Men der var en til.
Om det var én, der før havde angrebet de Indfødte, eller
om det var én, der andetsteds havde faaet et godt Foder,
véd jeg ikke. I hvert Fald havde den ikke saadant
Hastværk som de andre. Jeg kunde ikke svømme saa hurtigt
nu, for en stor Del af mine Anstrengelser anvendtes til at
holde Øje med den. Jeg iagttog den, da den gjorde sit
første Angreb. Jeg var heldig nok til at faa begge
Hænder paa dens Snude, og skønt dens Fart nær havde
skubbet mig under Vandet, lykkedes det mig at holde den fra
mig. Den drejede til Siden og begyndte igen at kredse
rundt. For anden Gang undslap jeg den ved samme
Manøyre. Det tredie Angreb slog fejl for begges
Vedkommende. Den girede i det Øjeblik, da mine Hænder skulde have




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:46:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ljsydhavet/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free