- Project Runeberg -  Sydhavet /
112

(1918) [MARC] Author: Jack London Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



112 JACK LONDON

ramt dens Snude, men dens Rivejern af et Skind (jeg
havde en ærmeløs Underskjorte paa) skrabede Huden af
min ene Arm fra Albue til Skulder.

Nu var jeg udmattet og opgav Haabet. Skonnerten var
endnu to Hundrede Fod borte. Mit Ansigt var i Vandet,
og jeg iagttog den manøvrere til et nyt Forsøg, da jeg saá
et brunt Legeme glide imellem os. Det var Otoo.

„Svøm ad Skonnerten til, Herre!“ sagde han. Og hans
Stemme klang muntert, som om hele Sagen var de bare
Løjer. „Jeg kender til Hajer. Hajen er min Broder.“

Jeg adlød og svømmede langsomt videre, mens Otoo
svømmede rundt om mig, idet han stadig holdt sig
mellem mig og Hajen, afparerede dens Angreb og
opmuntrede mig.

„Davidtaljen knækkede, og nu er de ved at rigge
Løberen,“ forklarede han et Minut eller saa efter og
dykkede saa for at afværge et nyt Angreb.

Nu var Skonnerten omtrent tredive Fod borte, og jeg
var næsten færdig. Jeg kunde neppe bevæge mig. De hev
Liner til os fra om Bord, men de faldt stadig for kort.
Hajen var blevet dristigere, da den opdagede, at der ikke
skete den nogen Fortræd. Flere Gange var den lige ved
at faa fat i mig, men hver Gang var Otoo der netop i
Øjeblikket, inden det var for sent. Naturligvis kunde Otoo
have bjærget sig selv, hvad Øjeblik det skulde være. Men
han blev hos mig.

„Farvel, Charley! Det er ude med mig!“ lykkedes det
mig akkurat at gispe.

Jeg vidste, at Enden var kommen, og at jeg i næste
Øjeblik vilde løfte Hænderne i Vejret og synke.

é Men Otoo lo mig ind i Ansigtet og sagde:
F „Nu skal jeg vise dig en ny Kunst. Jeg skal ordentlig |
: narre den Haj!“ *






<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:46:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ljsydhavet/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free