Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE FRYGTELIGE SALOMONS-ÆØER
DET lader sig ikke nægte, at Salomons-Øerne er en
umedgørlig Gruppe Øer. Paa den anden Side er der
værre Steder i Verden. Men for en ny Kammerat, som
ikke har nogen medfødt Forstaaelse af Mennesker og Livet
for Lud og koldt Vand, kan Salomons-Øerne i Sandhed
vise sig frygtelige.
Sandt er det, at Feber og Dysenteri stadig vandrer frit
omkring, at det vrimler af modbydelige Hudsygdomme,
at Luften er mættet med en Gift, der bider sig fast i hver
Pore, hvert Snitsaar eller Hudafskrabning og frembringer
ondartede Saar, og at mange kraftige Mænd, som
undslipper Døden dér, vender som Vrag hjem til deres eget Land.
Sandt er det ogsaa, at de Indfødte paa Salomons-Øerne er
en vild Bande med en glimrende Appetit efter
Menneskekød og et Libhaveri for at samle paa Menneskehoveder.
Deres højeste sportsmæssige Instinkt gaar ud paa at
komme bag paa en Mand og ramme ham med et snedigt
Tomahawkhug, der overskærer Rygraden lige nedenfor Hjernen.
Det er ligeledes sandt, at paa nogle Øer, som for Eksempel
Malaita, regnes Gevinst og Tab i det selskabelige
Samkvem i Manddrab. Hoveder er særlig værdifulde. Meget
ofte laver en halv Snes Landsbyer en
Sammenskudspullie, som de feder Maaned efter Maaned til den Tid, da
en tapper Kriger kommer med en hvid Mands Hoved,
friskt og blodigt, og gør Krav paa Pullien.
g
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>