- Project Runeberg -  Sydhavet /
116

(1918) [MARC] Author: Jack London Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



116 JACK LONDON

Alt det foregaaende er ganske sandt, og alligevel gives
der hvide Mænd, som har levet paa Salomons-Øerne en
Snes Aar, og som føler Hjemvé, naar de forlader dem.
Man behøver blot at være forsigtig — og heldig — for at
kunne leve længe paa Salomons-Øerne; men man maa
ogsaa være af den rette Slags. Man maa have den
uundgaaelige hvide Mands Kendemærke stemplet paa sin Sjæl.
Man maa være uundgaaelig. Man maa have en vis
storslaaet Ligegyldighed for Overmagten, en vis kolossal
Selvtilfredshed og en Race-Egoisme, der overbeviser én om, at
én hvid Mand er bedre end tusind Niggere hver Dag i Ugen
og er i Stand til at mase to Tusind Niggere om Søndagen.
Thi det er disse Egenskaber, der har gjort den hvide _
Mand uundgaaelig. Ja, og én Ting til — den hvide Mand, ;
der ønsker at være uundgaaelig, maa ikke blot se ned paa !
de lavere Racer og være stor i sine egne Øjne; men han
maa heller ikke have for dybtgaaende en
Indbildningskraft, Han maa ikke alt for godt forstaa de Sortes, de
Brunes og de Gules Instinkter, Sæder og Tankegang; for
det er ikke paa den Maade, at den hvide Race har trampet
sin Sejrsgang rundt om Verden.

Bertie Arkwright var ikke af de uundgaaelige. Han
var alt for følsom, alt for fint bestrenget, og han havde for
megen Indbildningskraft. Verden var for meget med ham.

Han projicerede sig alt for skælvende i Omgivelserne.
Derfor var Salomons-Øerne det sidste Sted i Verden, hvor han
burde have begivet sig hen. Han kom ikke i den Hensigt |
at blive. Fem Ugers Ophold mellem Damperne, mente
han, vilde tilfredsstille den Trang til det primitive, som
han følte gribe i sit Hjertes Strenge. Saaledes fortalte han
i det mindste de kvindelige Turister om Bord paa
Makembo, skønt i andre Udtryk; og de tilbad ham som en
Helt, for de var kvindelige Turister og skulde ikke lære






<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:29:49 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ljsydhavet/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free