Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 JACK LONDON
kenfuld!“ udbrød Bertie som med en Eksplosion, ligesom
en Dykker, der pludselig faar Vejret igen.
Den frygtelige Tavshed varede et halvt Minut endnu,
og han læste sin Skæbne i deres Øjne.
„Maaske det, naar alt kommer til alt, alligevel ikke var
Gift,“ sagde Harriwell i en melankolsk Tone.
„Kald Kokken ind,“ sagde Brown.
Ind kom Kokken, en grinende Sort med Spiger i Næsen
og Pløkke i Ørene.
„Hør du, Wi-wi, hvad kalder du det?“ brølede
Harriwell og pegede paa Omeletten.
Wi-wi blev ganske naturligt forskrækket og forlegen.
„Det god kai-kai,? mumlede han undskyldende.
„Tving ham til at spise det,“ foreslog McTavish. „Det
er den rette Prøve.“
Harriwell fyldte en Ske med Omeletten og sprang løs
paa Kokken, som flygtede i panisk Skræk.
„Det afgør Sagen,“ var Browns højtidelige Erklæring.
„Han vil ikke spise det.“
„Hr. Brown, vil De være saa venlig at gaa ud og lægge
ham i Lænker?“ Harriwell vendte sig fornøjet til Bertie.
„Vær De bare ganske rolig, Kammerat, Kommissæren skal
tage sig af ham, og hvis De dør, kan De stole paa, at han
skal blive hængt.“
„Tror ikke, at Regeringen gør det,“ indvendte
McTavish.
„Men, mine Herrer, mine Herrer,“ udbrød Bertie. Tænk
imidlertid paa mig.“
Harriwell trak medlidende paa Skuldrene.
„Gør mig ondt, Kammerat, men det er en af de
Indfødtes Gifte, og der kendes ingen Modgift mod de Indfødtes
Gifte. Prøv paa at tage det med Ro, og hvis —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
