- Project Runeberg -  Sydhavet /
142

(1918) [MARC] Author: Jack London Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



142 JACK LONDON

derne, men sagde, at han var villig til at lære. Jeg havde
ingen Brug for ham, men hans Skydning havde imponeret
mig i den Grad, at jeg antog ham som Matros med en Løn
af tre Pund om Maaneden.

Han var unægteligt villig til at lære det, skal jeg
indrømme. Men han manglede af Naturen Evne til at lære
noget. Han kunde lige saa lidt nævne Kompasstregerne
som jeg kunde blande Drikkevarer som Roberts her. Og
hvad Styring angaar, saa skaffede han mig mine første
graa Haar. Jeg vovede aldrig at lade ham staa til Rors,
naar der var nogen Søgang, og „godt fuld“ og „klods
bidevind“ var ufattelige Mysterier. Kunde aldrig lære
Forskellen paa et Skøde og en Tallie, kunde ligefrem ikke.
Fokkegiggen og Klyvergiggen var ét og det samme for ham.
Man kunde sige til ham, at han skulde slække paa
Storestag, og inden man vidste af det, havde han strøget
Pikken. Han faldt over Bord tre Gange, og svømme kunde
han ikke. Men han var altid i godt Humør, aldrig søsyg,
og han var det villigste Menneske, jeg nogensinde har
truffet. Han var en yderst uindladende Sjæl. Talte
aldrig om sig selv. Hans Historie begyndte for vort
Vedkommende den Dag, da han tog Hyre paa Hertuginden.
Hvor han havde lært at skyde, maa Stjernerne alene vide.
Han var Yankee — det kunde vi høre paa hans Udtale.
Og det var det eneste, vi nogensinde fik at vide.

Og nu begynder vi at komme til Sagen. Vi havde haft
Uheld med os paa Ny-Hebriderne, — kun faaet fjorten
Mand i fem Uger — og saa løb vi med Sydøst-Vinden op
til Salomons-Øerne. Malaita var den Gang som nu godt
Hververterræn, og vi løb ind til Malu paa det nordvestlige
Hjørne. Deér er et Kystrev og et ydre Rev og en svært
upaalidelig Ankergrund; men vi fik alt i Orden og
knal





<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:46:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ljsydhavet/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free