- Project Runeberg -  Sydhavet /
147

(1918) [MARC] Author: Jack London Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



DEN UUNDGAAELIGE HVIDE MAND 147

var løbet hen til Rælingen og styrtet midt i Løbet.
Kahytten maa have været fuld af dem. Jeg talte tyve. De
kom op én for én og sprang hen til Rælingen. Men de
naaede den aldrig Det mindede mig om en
Skiveskydning. En sort Krop dukkede op fra Lugen, bum, sagde
Saxtorphs Bøsse, og omkuld drattede den sorte Krop.
Naturligvis vidste de dernede ikke, hvad der gik for sig paa
Dækket, og derfor blev de ved med at kigge op, indtil der
var gjort Kaal paa hver eneste en.

Saxtorph ventede en Stund for en Sikkerheds Skyld
og kom saa ned paa Dækket. Han og jeg var alt, hvad der
var tilbage af Hertugindens Mandskab, og jeg var
temmelig medtaget, mens han var hjælpeløs nu, da Skydningen
var forbi. Under min Vejledning vaskede han Saarene i
mit Hoved og syede dem sammen. En stor Snaps Whisky
strammede mig op til at gøre en Anstrengelse for at slippe
ud i rum Sø. Der var ikke andet at gøre. Alle de andre
var døde. Vi forsøgte paa at sætte Sejl. Saxtorph halede,
og jeg holdt i Tovbugten. Han var igen den dumme
Klodsmajor. Han kunde ikke hale for en sur Sild, og da jeg
faldt besvimet om, saá det ud til, at alt var ude med os.

Da jeg kom til mig selv igen, sad Saxtorph hjælpeløs
paa Rælingen og ventede paa at komme til at spørge mig
om, hvad han skulde gøre. Jeg bad ham overhale de
saarede og se efter, om der var nogen i Stand til at kravle.
Han samlede seks sammen. En af dem, kan jeg huske,
havde et brækket Ben; men Saxtorph sagde, at hans Arme
fejlede ikke noget. Jeg laa i Skyggen, viftede Fluerne
bort og gav mine Ordrer, mens Saxtorph satte sig i
Spidsen for sit Lazaretmandskab. Jeg vil lade mig hænge, om
han ikke lod de arme Niggere hale i hvert eneste Reb paa
Naglebænken, førend han fandt Faldene. En af dem
slap Rebet, allerbedst som han halede, og drattede død

10“




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:46:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ljsydhavet/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free