Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
McCOY’S AFKOM
PYBENÆERNE, hvis Jernsider trykkedes lavt ned i
Vandet af Hvedelasten, rullede dovent, hvad der
gjorde det lettere for Manden, som klavrede om Bord fra en
lille Udriggerkano. Idet hans Øjne kom i lige Linie med
Rælingen, saa han kunde se indenbords, forekom det ham,
at han saá en svag, næsten usynlig Taage. Det lignede
nærmest en Illusion, en pludselig Uklarhed, som havde
bredt sig over hans Øjne. Han følte en Tilbøjelighed til
at tørre den bort, og i det samme tænkte han, at han var
ved at blive gammel, og at det var paa Tide at sende Bud
til San Francisco efter et Par Briller.
Idet han kom over Rælingen, kastede han et Blik til
Vejrs til de høje Master og derefter til Pumperne. De
var ikke i Gang. Der lod ikke til at være noget i Vejen med
det store Skib, og han undrede sig over, hvorfor det havde
hejst Nødsignal. Han tænkte paa sine lykkelige Øboer og
haabede, at det ikke var Sygdom. Maaske Skibet
manglede Vand eller Levnedsmidler. Han trykkede
Kaptajnens Haand, og dennes udmagrede Ansigt og forpinte Øjne
lagde ikke Skjul paa Bekymringen, hvad det nu end var.
I samme Øjeblik mærkede den Nyankomne en svag,
ubestemmelig Lugt. Den syntes at ligne Lugten af brændt
Brød, men var dog noget anderledes.
Han saá sig nysgerrigt om. En halv Snes Alen fra ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
