- Project Runeberg -  Sydhavet /
152

(1918) [MARC] Author: Jack London Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



152 JACK LONDON

var en Matros med et træt Ansigt i Færd med at kalfatre
Dækket. Mens hans Blik dvælede ved denne Mand, saá
han pludselig, at der under hans Hænder hævede sig en
svag Taagespiral, der krøllede og vred sig og blev borte.
Hans bare Fødder følte en dump Varme, der hurtigt trængte
gennem den tykke, haarde Hud. Nu vidste han, hvad der
var i Vejen med Skibet. Hans Blik strejfede hurtigt forud,
hvor hele Mandskabet af Mænd med trætte Ansigter
betragtede ham ivrigt. Blikket fra hans klare, brune Øjne
gled over dem som en Velsignelse, beroligede dem,
indhyllede dem som i en stor Freds Kappe. „Hvor længe har
Skuden været i Brand, Kaptajn?“ spurgte han med en
Stemme saa blid og uforstyrret, at den lød som en Dues
Kurren.

I første Øjeblik følte Kaptajnen Freden og
Tilfredsheden derved liste sig over ham; saa ramtes han af
Bevidstheden om alt, hvad han havde gennemgaaet og endnu
gennemgik, og han blev harmfuld. Med hvilken Ret kom
denne pjaltede Strandrøver i Kalikos Bukser og Bomulds
Skjorte og indblæste ham og hans overanstrengte,
udmattede Sjæl saadan noget som Fred og Tilfredshed? Dette
tænkte Kaptajnen ikke; det var en ubevidst Sindsbevægelse,
der voldte hans Harme.

„Femten Dage,“ svarede han kort. „Hvem er De?“

„Mit Navn er McCoy,“ lød Svaret i en Tone, der
aandede Kærlighed og Medlidenhed.

„Jeg mener, er De Lods?“

McCoy lod sit velsignende Blik løbe hen over den høje,
sværtbyggede Mand med det forgræmmede, ubarberede
Ansigt, der var traadt hen til Kaptajnen.

„Jeg er lige saa godt Los som en anden,“ var McCoys
Svar. „Vier alle Lodser her, Kaptajn, og jeg kender hver
Tomme af disse Farvande.“






<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:29:49 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ljsydhavet/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free