Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 JACK LONDON
som om et stærkt Hastværks Paatrængenhed pressede hans
Ord frem. „Vi har været i Brand i over to Uger. Skuden
kan slippe hele Helvede løs, hvad Øjeblik det skal være.
Derfor var det, at jeg satte Kurs efter Pitcairn. Jeg maa
sætte den paa Land eller bore den i Sænk og redde
Skroget.“
„Saa har De taget fejl, Kaptajn,“ sagde McCoy. „De
burde være styret efter Mangareva. Deér er en dejlig
Strand, i en Lagune, hvor Vandet er saa roligt som en
Mølledam.
„Men nu er vi jo her, ikke sandt?“ spurgte første
Styrmand. „Det er Tingen. Her er vi, og noget maa vi gøre.“
McCoy rystede venligt paa Hovedet.
„De kan intet gøre her. Der er ingen Strand. Ikke
engang en Ankerplads.“
„Vrøvl!“ sagde Styrmanden. „„Vrøvl!“ gentog han
højrøstet, da Kaptajnen gav ham Tegn til at være høfligere i
sin Mund. „Saadan noget Snak kan De ikke bilde mig
ind. Hvor har De Deres egne Baade, hvad? Deres
Skonnert eller Kutter, eller hvad De nu har? Hvad? Svar mig
paa det.“
McCoy smilede lige saa blidt som han talte. Hans
Smil var et Kærtegn, en Omfavnelse, der lagde sig om
den trætte Styrmand og stræbte at drage ham ind i McCoys
egen fredelige Sjæls Fred og Hvile.
„Vi har hverken Skonnert eller Kutter,“ svarede han.
„Og vore Kanoer bærer vi op paa Klippetoppen.“
„Det vil jeg se, før jeg tror det,“ snerrede Styrmanden.
„Hvordan kommer De da rundt til de andre Øer, hvad?
Sig mig det.“
„Vi kommer slet ikke rundt. Som Pitcairns Guvernør
rejser jeg sommetider derover. Da jeg var yngre, rejste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
