Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 JACK LONDON
styre op imod den. Jo nærmere De er, des større Ladning
kan jeg bringe Dem. Farvel.“
Han rakte Haanden ud. Kaptajnen trykkede den og
vilde nødigt slippe den. Han syntes at klynge sig til den
som en druknende Sømand klynger sig til en
Redningsbøje.
„Hvor kan jeg vide, om De vil komme tilbage i
Morgen?“ spurgte han.
„Ja, det er Tingen!“ udbrød Styrmanden. „„Hvor kan
vi vide, om han ikke stikker af for at redde sit eget
Skind?“ |
McCoy svarede ikke. Han saá elskværdigt og venligt
paa dem, og det forekom dem, at de modiog et Budskab
fra hans overordentlige Sjælesikkerhed.
Kaptajnen slap hans Haand, og med et sidste
altomfattende Blik, der lagde sin Velsignelse ogsaa over
Mandskabet, steg McCoy over Rælingen og ned i sin Kano.
Vinden friskede op, og til Trods for sin urene Bund
vandt Pyrenæerne et halvt Dusin Mil bort fra
Vestenstrømmen. Ved Daggry, da Pitcairn laa tre Fjerdingvej
til Luvart, fik Kaptajn Davenport Øje paa to Kanoer, der
kom ud imod ham. Igen klavrede McCoy op ad
Skibssiden og krøb over Rælingen ned paa det varme Dæk. Han
blev fulgt af en Mængde Pakker tørrede Bananer, hver
Pakke indsvøbt i tørre Blade.
„Naa, Kaptajn,“ sagde han, „bras nu Ræerne og kil paa
for at redde Livet. Jeg er ikke Navigatør, forstaar De,“
forklarede han nogle faa Minutter efter, da han stod
agterude ved Siden af Kaptajnen, hvis Blik vandrede fra
Rigningen ud over Skibssiden, mens han gissede sig til
Pyrenæernes Fart. „De maa føre Skibet til Mangareva. Naar
De har fundet Landet, saa skal jeg lodse Skuden ind. Hvor
meget tænker De, at den løber nu?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
