- Project Runeberg -  Sydhavet /
164

(1918) [MARC] Author: Jack London Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.







164 JACK LONDON

sagle Rusken i hans Arm. Han satte sig hurtigt over Ende
og stivede sig af mod Skylightet, endnu ør efter sin tunge
Søvn. Vinden hylede sin Kampsang i Rigningen, og en
vild Søgang puffede Pyrenæerne. Den rullede, saa at først
den ene Ræling og saa den anden midtskibs gik under
Vand, og Kulen for det meste var overskyllet. McCoy
raabte noget, som han ikke kunde høre. Han langede ud
og greb den anden i Skulderen og trak ham saa tæt til sig,
at hans eget Øre var tæt ved den andens Læber.

„Klokken er tre,“ lød McCoys Stemme, stadig med sin
dueblide Klang, men underligt dæmpet, som om den kom
langt borte fra. „Vi har løbet halvtredie Hundrede Mil.
Vi er kun tredive Mil fra Halvmaaneøen, den ligger et
eller andet Sted dér lige forude. Der er intet Fyr paa den.
Fortsætter vi Farten, render vi paa den og gaar selv neden
om lige saa vel som Skibet.“

„Hvad mener De — skal vi dreje bi?“

„Ja; dreje bi, til det bliver lyst. Det spilder os kun
fire Timer.

Altsaa blev Pyrenæerne med sin brændende Ladning
drejet bi og laa med Stævnen lige op imod Brisen og
sloges med og masede de puffende Bølger. Den var en Skal,
fyldt med en Ildebrand, og til Skallens Ydre klyngede sig
i en farlig Stilling de smaa Støvgran af Mennesker og hjalp
den i Kampen med at hive og hale.

„Det er noget højst usædvanligt, denne Storm,“
fortalte McCoy Kaptajnen i Læ af Hytten. „Hvis alt gik
rigtigt til, skulde der ingen Storm være paa denne Tid af
Aaret. Men Vejret har i det hele taget været usædvanligt.
Passaten er standset, og nu hyler det lige fra
Passathjørnet.“ Han slog ud med Haanden i Mørket, som om hans
Syn uklart kunde gennemtrænge det i Hundreder af Miles
Afstand. „Det er mod Vest. Der er et eller andet stort,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:46:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ljsydhavet/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free