- Project Runeberg -  Sydhavet /
165

(1918) [MARC] Author: Jack London Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



McCOYS AFKOM 165

der brygger et Sted derude — en Orkan eller saadan
noget. Det er vort Held, at vi er saa langt mod Øst. Men
dette her er kun en Hatfuld Vind,“ tilføjede han. „Den
kan ikke vare længe. Saa meget kan jeg sige Dem.“

Ved Daggry havde Stormen løjet af til en normal Brise.
Men Dagslyset aabenbarede en ny Fare. Det var tyknet.
Havet var dækket af en Taage eller rettere sagt af en
perlegraa Dis, der var taageagtig i Henseende til Tæthed,
for saa vidt den hindrede Synet, men i Virkeligheden kun
var et tyndt Lag over Søen, thi Solen gennemborede den
og fyldte den med en glødende Straaleglans.

Pyrenæerne’s Dæk røg værre end den foregaaende Dag,
og Officerers og Mandskabs gode Humør var forsvundet.
Man kunde høre Kahytsdrengen klynke i Læ af Kabyssen.
Det var hans første Rejse, og Frygten for Døden sad i
hans Hjerte. Kaptajnen vandrede hid og did som en
fordømt Sjæl, tyggede nervøst paa sit Overskæg og skulede,
ude af Stand til at tage en Beslutning om, hvad han skulde
gøre.

„Hvad mener De?“ spurgte han og standsede ved Siden
af McCoy, der var i Færd med at nyde en Frokost,
bestaaende af stegte Bananer og et Krus Vand.

McCoy gjorde Ende paa den sidste Banan, tømte
Kruset og saá sig langsomt om. Der var et kærligt Smil i hans
Øje, da han sagde:

„Ja, Kaptajn, vi kan jo lige saa gerne drive som brænde.
Deres Dæk vil ikke kunne holde i al Evighed. Det er
varmere i Dag til Morgen. De har vel ikke et Par Sko, jeg
kan tage paa? Det begynder at blive ubehageligt for mine
bare Fødder.“

Pyrenæerne tog to svære Søer indenbords, da den
svajede og igen blev lagt for Vinden, og første Styrmand
udtalte et Ønske om at faa alt det Vand ned i Lasten uden






<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:29:49 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ljsydhavet/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free