Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 JACK LONDON
Der blev mindsket Sejl tidligt om Eftermiddagen for
at undgaa at løbe forbi i Nattens Løb; og i anden
Hundevagt gav Mandskabet Beviser paa sit genvundne gode
Humør. Land var jo saa ganske nær, og deres Bekymringer
vilde være overstaaede næste Morgen.
Men Morgenen brød klar frem med en flammende,
tropisk Sol. Sydøstpassaten var gaaet om i Øst og drev
Pyrenæerne gennem Vandet med otte Knobs Fart. Kaptajn
Davenport udarbejdede sit Bestik med en rundelig Margen
for Afdrift og meldte, at Moerenhout-Øen ikke var mere
end ti Mil borte. Pyrenæerne sejlede de ti Mil, den sejlede
ti Mil til; og Udkiggene i de tre Mastetoppe saá ikke andet
end det nøgne, solbeskinnede Hav.
„Men Landet er der, siger jeg jer,“ raabte Kaptajn
Davenport til dem fra Hytten.
McCoy smilede beroligende, men Kaptajnen gloede
omkring sig som en gal Mand, hentede sin Sekstant og tog en
Kronometer-Observatien.
„Jeg vidste jo, at jeg havde Ret,“ næsten raabte han,
da han havde udregnet Observationen. „Enogtyve,
femoghalvtreds, Syd, en seksogtredive, to, Vest. Dér kan De se.
Vi er otte Mil til Luvart endnu. Hvad faar De det til, Hr.
Konig?“
Første Styrmand saá paa sine egne Tal og sagde med
sagte Stemme:
„Enogtyve, femoghalvtreds, ligesom De; men min
Længde er en seksogtredive, otteogfyrre. Det forsætter os
betydeligt i Læ —
Men Kaptajn Davenport ignorerede hans Tal med en
saa haanlig Tavshed, at det fik Konig til at skære Tænder
og bande rasende, men sagte.
„Fald af,“ kommanderede Kaptajnen Rorgængeren. „Tre
Streger — støt saal“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
