- Project Runeberg -  Sydhavet /
174

(1918) [MARC] Author: Jack London Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



174 JACK LONDON



den østlige Himmel. Og i næste Øjeblik spurgte han
ynkeligt: „Og hvor er Strømmen blevet af?5

Udkiggene i Mastetoppene kunde intet Land melde, og
Dagen gik med afvekslende Havblik med Støvregn og
voldsomme Byger. Om Aftenen begyndte der at rejse sig en
svær Sø fra Vest. Barometret var faldet til 29,50. Vind
var der ikke noget af, men den ildevarslende Sø vedblev
stadig at vokse. Snart rullede Pyrenæerne vanvittigt i de
vældige Bølger, der kom marcherende i en uendelig
Procession ud fra Mørket i Vest. Der blev mindsket Sejl saa
hurtigt som begge Vagter kunde arbejde, og da det trætte
Mandskab var færdigt, kunde dets knurrende og klagende
Stemmer høres ejendommeligt dyriske og truende i
Mørket. En Gang blev Styrbords Vagt kaldt agterud for at
surre og fastgøre alt, og Mændene viste aabenbart deres
Tværhed og Uvillighed. Hver eneste langsom Bevægelse
var en Protest og en Trusel. Atmosfæren var fugtig og
klæbrig som Gummi, og i den stille Luft syntes alle Mand
at stønne og gispe efter Vejret. Sveden traadte frem paa
deres Ansigter og bare Arme, og Kaptajn Davenport, som
saá mere udtæret og forpint ud end nogensinde, og hvis
Øjne havde et ulykkeligt og stirrende Udtryk, følte sig
trykket af en Fornemmelse af overhængende Ulykke.

„Det er nede i Vest,“ sagde McCoy opmuntrende. I
værste Tilfælde er vi kun lige i Randen af det.“

Men Kaptajn Davenport vilde ikke lade sig trøste, og
ved en Lanternes Lys læste han det Kapitel i sin Lærebog
for Skibskaptajner, der handlede om, hvordan Skibsførere
bør forholde sig i Cykloner. Et Sted midtskibs fra blev
Stilheden afbrudt af en sagte Klynken af Kahytsdrengen.

„Aa, hold Mund!“ brølede Kaptajn Davenport
pludselig og med saadan Kraft, at det forbløffede hver Mand om


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:46:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ljsydhavet/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free