- Project Runeberg -  Sydhavet /
185

(1918) [MARC] Author: Jack London Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



McCOYS AFKOM 185

Pyrenæerne endnu holdt sammen, og at de endnu var i
Live.

Kaptajn Davenport inspicerede sit Skibs Dæk med
hurtige Skridt og nu og da endogsaa nogle upassende Hop
og Spring.

„Det drejer sig nu om Timer, om ikke om Minutter,“
meldte han, da han kom tilbage til Skansen.

Raabet: „Land!“ lød fra Mastetoppen. Fra Dækket var
Landet usynligt, og McCoy gik til Vejrs, mens Kaptajnen
benyttede Lejligheden til at lette sit Hjerte for noget af
dets Bitterhed ved at bande. Men hans Eder standsede
pludselig ved, at han i Nordøst fik Øje paa en mørk Linie
paa Vandet. Det var ikke en Byge, men en regelmæssig
Brise — den fordrejede Passatvind, otte Streger ude af sin
normale Retning, men rede til at genoptage sine
Forretninger.

„Op med Roret, Kaptajn!“ sagde McCoy, saa snart han
naaede Skansen. „Det er Østpynten af Fakarava, og vi
kan løbe lige ind gennem Indløbet med Vinden tværs og
alle Sejl fyldte.“

Da en Time var gaaet, var Kokospalmerne og det
lavtliggende Land synlige fra Dækket. Følelsen af, at Enden
paa Pyrenæernes Modstandskraft var overhængende, laa
tungt paa dem alle. Kaptajn Davenport lod de tre Baade
sætte i Vandet og holde i kort Line agterude med en Mand
i hver for at hindre dem i at tørne mod hinanden.
Pyrenæerne strejfede tæt langs Kysten, neppe to Kabellængder
fra den skumhvide Atoll.

„Klar til at kovende, Kaptajn,“ prajede McCoy.

Et Minut efter aabnede Landet sig og viste et snævert
Indløb og Lagunen indenfor, et stort Spejl, tredive Mile
langt og en Trediedel saa bredt.

„Nu, Kaptajn!“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:46:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ljsydhavet/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free