Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 JACK LONDON
For sidste Gang svingede Pyrenæernes Ræer rundi, da
den adlød Rattet og drejede ind i Indløbet. Vendingen
var neppe foretagen, og intet Reb var endnu blevet
opkvejlet, førend Mandskab og Styrmænd i panisk Rædsel
stormede tilbage til Skansen. Der var ikke hændt noget,
men alligevel paastod de, at noget var i Begreb med at
hænde. Hvorfor kunde de ikke sige. De vidste kun, at
det stod i Begreb med at hænde.
McCoy begav sig paa Vej forud for at lodse Skibet ind;
men Kaptajnen greb ham i Armen og snurrede ham rundt.
„Gør det herfra,“ sagde han. „Det Dæk er usikkert.
Hvad er det?“ spurgte han i det næste Øjeblik. „Viligger
stille.“
McCoy smilede.
„De stævner imod en syv Knobs Strøm, Hr. Kaptajn,
sagde han. „Saadan løber den fulde Ebbe ud gennem
dette Indløb.“
En Time efter var Pyrenæerne neppe kommen sin egen
Længde frem, men Vinden friskede op, og den begyndte at
skyde over Stævn.
„I maa hellere gaa i Baadene, nogle af jer,“
kommanderede Kaptajn Davenport.
Hans Stemme lød endnu, og Mændene satte sig netop i
Bevægelse for at adlyde Ordren, da Pyrenæernes
midtskibs Dæk i en Masse af Flammer og Røg slyngedes op i
Sejlene og Rigningen, hvor en Del af det blev hængende,
og Resten faldt i Vandet. At Vinden var tværs, var det,
der reddede Besætningen, som var flokkedes agterude. De
styrtede nu blindt hen imod Baadene, men McCoys
Stemme med dens beroligende Budskab om mægtig Ro og
uendelig Tid standsede dem.
„Tag det med Ro,“ sagde han. „Der er slet ingen Ting
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
