Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
bruun Fugl med hviid Ring om Halsen, af
Lapperne kaldet: Gjelaveklgo (11o). En
Fugl noget mindre end en Drossel, og paa
Farvett temmelig lignende en Lerke, af Lap-
Perllc kaldet: Laflml (11I) , hvilke alle liflig
synge- — "
Ved
WHFYY
jtem alia» colore njgrm albo circa cols
lum torqve diikineia , Lapponjce : Gse— —
1avælgo(c1:o) nuncupata: alja,· qvæ Lap-
ponice: Lafliol (111) djcjeur, magniru—
dine merulam novalium æqvaiJs , colorc
alaudæ haud dissuniljs , qvæ fmguIX dulcjs·
’ fimo fuo cantu obvios qvosqve oblesiantx
Avjcula
den en Steen cendskiotit den er noget mindre,)
saa at den neppe vil blive regnet til de saa kal-
dedeSmaasFugle eller» Titinger. Ieg har
ladet den adskillige gange skyde midt i Sangen,
saa og Hnnnem efterat dele var jaget af Redet
»og havde sat sig tet derved, da man fandt i
Redet ikkun 5 Æg, som vare himmelblaa-
grønne med en heel Hobeti smaa sorte Pletter
vaa. ·
(-1eo) Denne kaldes vakt Rorsk Ring-Trost",
paa Dalllk Ring-Drossrc, og er Turdus Me-
gvcetm F·11· sv. 221»
(111) Hr. weldiiigb hat« sendt mig en Fiegl fra
Maasoeie i Vest-Finmarken, som han berettede,
der as Lapperne at blive kaldet Lak-hol. Den
samme blev af Tromsoens Finner kaldet Lshul,
og af Vejerns Lak-Ul. Denne er vores Par-
Lo« og de Danskes pomeranzssugh som paa
andtse Steder i Norge skal kaldes Bold.Tjæt, —
samt dcll Mittdte Ak. r-Lo,· og er charadrius
MMIMJJM F11.SV. 188. Men denne kaie ikke
regnes til Sangfngle, og ligner heller ikke isFar——
ve en Lerkcz thi den er bleegsaskegi·aa paa Ryg-
gen, og har en mork Kol paa Hovedet med et
hviidt Baand omkring, hvilkeie Kol paa Hnnnele
er gandsisc sort uden smaa graa Pletter. Den
er sort under Bogen, hvilken sorte Farve paa
Hemnea er bredere og længer nedgaaende end
« paa
· ramo akboris jalidentem, quem1 in nido tan-
cum 5 reperjebantur ova egeruleo—vikidja,
maeulis plurjmis tiigkis adfpetfa.
(Ilo) Haec Norvegice RJJJFUPIJJJJ diciturz Da-
njec autem Bje-g-D7»Eel, estque Turdus rose–
Ham-eet fn. sv. 221.
(111) V. D. Weldiiigb ex ·Maasöen Vest—Fi11—
marchise mihi avem milit, quam jbideni Lap-
poniee: Lamäol vocari perl1ibe1it. Eemdem a
Lapponjbus Troensdet1sibess, Lade-J, de a
Bejercnlibus, Laschl vocnrijpfe audivi. Qui-
qujdem avis Nidrolienlihus : PkeysLo , slibi
autem in Norvegia, Fald-Fæt, ut öc mimike
Blæst-) (qual"1 charadritss apkicnrieis mjnor,
vel charadrjus ad Apricariu111 seet-dens, boe-
que minor) Demja autem Pomzessmez—l7»gl di-
cttur ., de est charadkius -«o»·-e-Jl«.e fn. fv·
188. feil hic ad aves canorns rcferri ncquit,
ncc Aldelelst limilis cli eolore, nam in dorfo
dUllte cinereus est, de fupra in eapite vige-i-
cnns cingulo albo , lieet verkex femimc ni-
,grior sit abfqiie mneulis grjfejs. Abdomen
nigkum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
