Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EYIYE
Ved- Elve-Breddene i titbencevnte
Latrd lader sig en liden Fugl see, som
Normcendene kalde: Laxe- Titing (112)·.
Jiigentaade sees der hos Elve-Fossene
en liden Fugl, af Stedets Rorske Indoaa-
nerekaldet: Elve-Kald(113)- og af Lapper-
ne: Kuoikgarheek. BeneronteFtth, som
er as Farve sort med en hoiid Ring om Hal-
sen, foenemmes og i de oorige Norges
Egne.
Anlam
2’61
Avjcula qvædam, Norvegjce: Laxe-
Titittg (112) did-I juxta Humjnum· rjpas
quapdoqvg confpicjtur. ln hoc tractup ·
qvemadmodum Zc alibi per Norvegjam,
juxta Huvjorum cataractas reperiteir avis
cula, colore njgm, albocjrcacollumtor—
qve, Norvegjce: Side-Kald (113); Lap-
ponice : Kuojkgarheek , s appellata.
lnter
·Kk3
paa Hannen. Paa begge henge sorte Fierc ned
ved Laarene: hvilket alt dog maa forstaaes om
de gamle , som have deres fuldkomne Farve.
Eller-o er at merke, at de fleste Omiehologi for-
virre Hatmen og Hntmen med hinanden, uden
Tvivl derved bedragne , at de har holdt den
storste for Hamme. Saaledeshrr Aslbin endog
i hans Tegninger , sat Hannen for Hun-een og
tvert imod. See hans Afhandling om Fuglene
Tou1. 11. tab. 61. o2. Deniee Fugl indsinder
sig om Vaaren, vaer Agrene her- ved Byen
noget efter Aker——Loen, og det i siorsteMtvngde«
hvorefter den begiver sig til Fields. Din-Ho-
sten see vi den ikke i nogen Mængde.
(112) Denne er af mig tilforn beroer: og harjeg
bemerket, at den ellers ogsaa kaldes Stier-,
Sokskjnstzzd, o, s v, seolopax tom-ene Fo-.
sv. 167. .
(113) Ellcksosse Kall, saa og Elvekonge, stak-
mts tie-dets F11. sv. 214. Jeg besidder heraf 3
Exemolarer, som alle ere hvide, .ikke· blot
paa Brystet, men og paa Halsen og Strttben
lige op til Hovedet og deb smaa Fiere, som be-
dekkeRodeit af Under-Redbet. Det er·b·es1)n-
· det-ligt,
vigrum estz in femina autem hic colorlatitts
de longius fe djlfundjt quam in more. Ad fe-
mora tam—111aris quam fcmiuac nigkae obfer—
vantur pcmixe dcpcndentes; qua: tamt-sn om-
nia de aelultis intelligenda femt, qui colorcm
constemtem fortiti fine cetertem obfervandum
eli, plurimos ornitbologos marem de femiuam
confunderc, forfatr co deceptoh quod maxi—
mum judicarint marcu1. Jta e. g. Albimts in
0rnitb« T0111. 11. Gr. 62» marcm pro fcmiua
fnblijtuit de Vice verc«e. Tempore vel-nu bore
avis jn agris ael derosiam apparet copioifllimck
paullo poli charadrjum apricarium. Hinc alpes
nokiras petit , aextumno ·qc1iclem redttx, fetc
jnfrequcntior. "
(112) Hanc ante meminj ese de eadettr limul no-
tavi , eaur elI·e Scolopaeenr Tert-meeij fn sv. 167.
öc a Norvegis v0c,arjisz«ilk, Folrkijkffejd det-.
(1j3) Sturmts kfekolM fn. fv. 214»’N·orvedgis etiss
am PoJeknfei «ite111 EJTZ Korsge djeskusx Hujxts
tria pollieleo exemplarja , qum onmia in lroc —
conveniutzt, qttoel norr« Pcdtts tamtle fcej dc
jugnlum de guttur und rum Pegntiliz lettelig4
mandibulee inferioris t«dg·entibcta·;« a1·BS«Licxk«
Slngulake
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
