Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Lofoten - 1. Vinterfisket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
erfarne Fiskeres Formening, at Fisten altid er der, men enten
har holdt til paa den indre Eg, hvor den endnn sjelden ssges,
eller ogsaa lcrnger Vest, hvor den fiskende Almne i crldre
Tid ikke var saa betydelig. Thi saa aarvist som Lofotsiffct
er, saa er det dog ikke afgjort, ndenfor hvilke Veer Fiffen
vil siaa til. Almindeligst har den sogt op til det Havstykke,
som begrændses af Skraavoen, Henningsværoerne og Vaagen,
omkring hvilket de gamle store Vær, Skraaven, Hennings
vcer. Hopen, Drsvaag, Kabbelvaag, Svolvær m. Fl. ere be
liggende. Sommetider har den sogt op i det trange, men
dybe Rafsund, og da er Fiffet gjerne blevet uhyre, fordi
Farvandet tillader Fiskeren at tage paa Soen hver Dag.
Andre Aar er Fiffen ikke kommen lccnger op end til Hen
ningsvær, og da har der været fiffet ved de vestlige Vær,
Moffenæs, Valstad, Ure, Stene, Stamsund og paa Etrom«
men ved Henningsvær; men naar Fiffet staar til der Vest.
bliver det sjelden stort, baade fordi Soen er uroligere, og
Fiskerne maa se sig bedre for, inden de tage paa Sven,
eftersom det er vanskeligere at finde Havn, hvis det skulde
blive Nveir, og fordi en stor Del Almne giver sig god Tid
i Dstlofoten, i de gamle Vær, hvor de ere vante til, at Fiffen
kommer. A årsagen til denne Fiskens uregelmæssige Tilgaug
har man forgjæves sogt at efterspore. Strax cfteratDamp
baaden var begyndt at gaa i Nordland, indtraf der et saa
dant Ryk, hvori Skreien blev aldeles borte fra Ostlofoten.
Fifferne og Fiffeværeiernc satte dette naturligvis i Forbin
delse med Dampfarten, og ved en Forestilling tit Regjerin
gen bevirkede de, at Dampbaaden i selve Fiffetiden ikke lcrn
ger gaar over selve Fiskehavet mellem Skraaven og Vaagen,
men blot anløber Skraaven, naar den kommer over Vest
fjorden. Det varede imidlertid mange Aar, inden Skreien i
Mcrngde sogte ind under Dstlofoten, og først i de sidste Par
Aar er der fiffet noget Betydeligt her. En rimeligere Grnnd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
