Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Lofoten - 5. Folk og Levemaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
Men Mange tro ogsaa at have seet den, og deres Beskri
velse passer aldeles til de ovrige Fortællinger, man har om
Uhyret. Drange have Færre set; men Flere fortælle at
have hort den, og da lyder det som et rædselsfuldt Skrig
om Hjelp, som varsler om Uveir. Dette Sagns Oprindelse
kan her saa let forklares; thi t taaget Veir eller en mork
Vinterdag knnne Nodskrig fra Folk, som have veret i Fare,
iet have havt en rædselsfuld Klang, og baaret paa Stor
inens Vinger har det opvakt en overtroisk Frygt hos Folk
i Land, som Intet have kunnet se. Det er derfor gledeligt.
at denne Overtro synes at ville udryddes; thi mange Men
neskeliv vllle derved maaske reddes, som ellers vare fortabte.
Nordlendingens esthctiske Lesning indstrenker sig til
Peder Dass’s Verker. „Peterboger" ere de, som efterssges
i Bergen, og gives der en Boglade, hvor de ikke findes, da
opvekker den Nordlendingens dybeste Foragt. Men Peder
Dass er ogsaa en Forfatter efter Nordlccndingens Smag.
Den gammeldagse Stil, de store tydelige Bogstaver og den
letfattelige Frcmstillingsmaade tiltaler ham overordentlig, og
de nsiagtige Beskrivelser i „Nordlands Trompet" opvcrkke
hans dybeste Interesse. Naar Forfatteren her reiser fra det
ene Ver til det andet og taler om Skreien eller om den
„springende Sei" og Fiskenes Dronning, den fede Qveite.
hvoraf man faar det „dryppende Nav", da har Nordlendin
gen selv reist akkurat den samme Vei og gledet sig ved de
samme Ting, og saa kan han kontrollere sin Digter, og be
domme, om hun siger sandt. Derved opstaar et gemytligt
Kammeratstab imellem dem, som vil vedvare, saalænge der
er en Peterbog at faa.
Som en Følge af Jordbrugets lave Standpunkt, sav
ner man heroppe nesten aldeles Dstlandets Proprieterklasse.
Alle Bsnder staa nesten paa det samme Trin, og naar No
gen har veret heldigere eller arbcidsommere end Andre og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
