- Project Runeberg -  Fra Lofoten og Solør /
74

(1865) [MARC] Author: Hans Schulze
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Lofoten - 7. Forliset

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

74
Tusindkunstner. Af Profession var han egentlig Snedker;
men han fuskede i Gjsrtler-, Smede- og Malcrhaandværket,
ja selv for de stjønne Kunster var han ikke fremmed. Han
sang en Smule og trakterede en Violin med megen Smag
og Færdighed; iscer gjorde han nogle forunderlige Spring
og Kaprioler oppe i de høiere Regioner af Bas og Ters og
fremkaldte nogle helt deilige Flageolettoner, som lokkede Taa
rer af mangt et kvindeligt Die heroppe, hvor man hverken
har hort Ole Bull eller Msllargutten. Forresten var han
en Nordlænding i Sind og Skind, og en übetalelig Neise
kammerat; thi han lod sig ikke bringe ud af Fatning ved
noget.
Idag syntes han imidlertid ikke at være i sit Ws og
han blev mere og mere tans indtil han sank hen i et lethar
gist Drommcri. Jeg fandt det ikke saa nrimeligt, at han
var en Smnle rccd og glcrdede mig allerede i den stolte
Indbildning, at jeg sad her som den Modigste ftaa Baaden;
men pludselig vaagnede Mckaniken med et dybt Suk op af
sit Drommeri, aabnede sin Nistebomme og star sig et dra
beligt Emsrrebrod. Det maa jeg sige var mere, end jeg
kunde gjort.
Da han begyndte at spise, slog Jomfruen Hænderne
sammen og udbrod i den boicste Affekt: „Men i Guds
Navn kan De spise nu? Tror De ikke vi gaa under?"
Mekaniken vendte Ansigtet ganske flegmatisk om til Eftsr
gerinden og med Munden fuld af Mad svarede han i den
dybeste Overbevisnings Tone: „lan, de’ trn’ ’eg."
Jeg knnde ikke nndlade at briste ud i en Skoggerlatter
over dette saa karakteristiske Svar og over den arme Jom
frus Fortvivlelse, og det var umuligt for Frygten senere at
faa Indpas hos mig, trods alle vore Fataliteter. Lykken
var ogsaa bedre end Forstanden, om jeg saa maa sige, og
vi kom vel frem; men det var allerede bcrlmorkt og med Nod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:59:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lofoten/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free