- Project Runeberg -  Fra Lofoten og Solør /
82

(1865) [MARC] Author: Hans Schulze
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Lofoten - 7. Forliset

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

82
„Jau, men ’eg kun’ bli’ klar for."
„Ja ja saa stulle vi nok ssrge for at faa Greie paa
det, jeg har Notarialprotokollen med mig. Men nn faar
jeg ned."
Derefter blev Skønsforretningen nedskreven og saa blev
Soforklaringen optagen. Journalen var ordentlig fort og
viste, at Fartsiet var afgaaet fra Dover i Begyndelsen af
Januar. Det var allerede under den norste Kyst og Beset
ningen kunde skjelne Romsdalsfjeldene, men da kom der en
svoer Storm paa, Stormasten gik overbord og efterhaanden
fik Fartøiet alle de Skavanker, som vi havde bemærket, og
drev nn afsted som et Vrag. En Nat gik Kokken overbord
og ester en Tids Forlob slog Provianten op og Mandskabet
havde intet Andet at leve af end noget engelsk Hvedemel og
nogle Flasker Porter. Endelig saa de Land, men det var
en Rcrkke af vilde, trueude Fjelde, hvorimod Soen brsdrs
med übcrndig Kraft og foran hvilke der endda var ligesom et
Hegn af blinde Ekjcrr, bvorpaa de ufeilbarlig vilde knuses.
De sidste Ord i Journalen efterat denne Situation var skil
dret, var derfor ogsaai „Gnd staa os di; thi for os er dcr
ingen Redning." Men et Par Fisterbaade, som laa nde for
at trække, bleve Vraget var og bugserede det ind, hvor det
nu laa.
Det var endnu ikke Ksietid, da vi vare fcrrdige med
Forretningen og triste og alvorlige sade vi i den lille Stne
og Horte paa Vindens Tuden og Bolgernes Bryden mod
Stranden. Deltagelsen med de to Esrgende oppe i den an
den Stue, Fortællingen om Ekibbrndet og det rasende Veir
udenfor havde førstemt os. Paa Vcrggen hang en gammel
Violin, som formodentlig havde tilhort Jakob, og hvorvaa
der ikke var andre Strenge tilbage, end Bas og Ters. Mc
kaniken tog den ned og begyndte at fantasere en Flageolet
dans; men det vilde ikke gaa og Tonerne smeltede sammen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:59:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lofoten/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free