- Project Runeberg -  Fra Lofoten og Solør /
100

(1865) [MARC] Author: Hans Schulze
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Solør - 3. Paa Tømmermærkning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

100
for at kontrollere; men mit uvante Die kunde ikke i en saa»
dan Fart bedømme Stokkens Tykkelse. Forst naar Klaaven
blev sat paa, kunde jeg fljsnne. hvorledes det gik til; men
naar Tommeret ligger pent tillagt og Stokkene cre nogenlunde
jcrvne, maales kun en enkelt imellem og de svrige tages paa
Slump. En duelig Manker bliver dog saa vant til dette
Arbeide, at han aldrig tager feil paa V« Tomme. Og blev
der nu taget op? Jeg vil ikke førsvarge det, førsaavidt jeg
kunde ssjonne. Men med grovt Tommer er det dog meget
sjcldnere. Det smaa Tommer derimod — behover det.
Saaledes drog vi opefter Aaen og mærkede et Par
Hundrede Tylvter. Da blev det Middagstid. Det er Skik
og Brug, at Leveraudsrerne holde det nødvendige Mandstab
til at siaa paa Tommeret og Kost under Mærkningen.
Og dette Traktement pleier ikke at være snaut, thi — maa
fle kan det have Indflydelse paa Mærkningen, hvem kan
vide det?
I et Granholt fik vi op en Ild og med stegte Kalku
ner og deslige Sager samt crgte Lysholmer og Madeira le
vede vi herligt. Gamle Historier bleve opdistede. Hvorle
des en streng Mærker engang (det var Principalen selv at
paa) fik Tak for velgjort, da han efter ualmindelig streng
Annammelse ingen Mad fik, men maatte være Tilskuer ved
en prcrgtig Middag og næsten var gaat klar, inden han
kom frem til Folk. Hvorledes Mcrrkmngen gik og Tom»
meret var der og hvorledes det var der for mange, mange
Aar siden.
Saa til Arbeide igjen; men nu blev det værre, da vi
kom paa Soen. Thi Vaarsolcn havde allerede smeltet bort
Sneen og Tommeret laa i Stykkevis og flod paa 4—5 Kvar
ters Vand. Jeg opgav snart Jagten efter Tommerstokken
som livsfarlig og lod Mcrrkcrne hoppe fra Stok til Stok.
Men vor tykke Leverander skulde endelig være med og se

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:59:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lofoten/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free