- Project Runeberg -  Kavkasus : Rejseminder og Skildringer /
38

(1891) [MARC] Author: Olaf Lange - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

38
Kaptajnen lod servere Kaffe og Likør oppe paa Kom
mandobroen, og saa sad vi da heroppe og nød den dej
lige Udsigt til de sneklædte Bjærge, hvis funklende Toppe
i vilde og sønderrevne Former aftegnede sig mod den
azurblaa Himmel, medens lette Skyer strøg hen under
dem. Efter i saa lang Tid at have savnet Dameselskab
vilde vi ogsaa gerne have nydt vore Gæsters rimeligvis
meget behagelige Selskab, hvis vi blot kunde have talt
med dem; men ethvert Forsøg herpaa strandede. De talte
kun Russisk, og af dette Sprog kunde vi jo ikke andet
end enkelte Talemaader og Ord, som man har Brug for
paa en Restauration, og som jo sjældent komme en til
Nytte under en Konversation. Situationen var noget ejen
dommelig, og ikke mindre ejendommeligt var det Per
spektiv, der aabnede sig for os ved Tanken om, at vi hele
Ettermiddagen skulde lide de samme, man kunde fristes
til at sige, Tantaluskvaler. Meningen var nemlig, at vi
straks skulde følge hjem med Damerne, saa kom Kap
tajnen og Toldforvalteren senere.
Da vore Gæster havde set alt om Bord, begav vi os
paa Vej, i vort stille Sind en Del optagne af Spørgsmaalet
om, hvad vi i Grunden skulde finde paa, naar vi ikke
kunde tale med dem. Men da vi havde hørt, at de havde
Fortepiano, knyttede vi vort sidste Haab til, at min Ven;
der spiller, maaske ved Tonernes Hjælp kunde bringe en
Forbindelse i Stand imellem os.
I dybeste Tavshed gik vi da oven paa den lange Kaj
og havde naturligvis hundrede ypperlige Indfald, som ikke
kunde hjælpe os det mindste. I Følelsen heraf kunde jeg
ikke lade være at henvende mig til den ældste: BSi vous,
mademoiselle, saviez parler fran^ais, et moi aussi, nous
pourrions nous entretenir trés bien, mais maintenant" —
og en Gestus udtrykte den fortvivlede Situation — Bje
comprends que c’est horrible d’étre nmet!"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:00:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lokavkas/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free