Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
udnyttede til at skaffe det til Krudtfabrikationen nødven
dige Svovl til Veje, er Svovlproduktionen foreløbig helt
standset.
Kobberproduktionen er derimod betydelig, og særlig
findes dette Metal i «Lille Kavkasus’es" kvartsaarede Por
fyr, Diorit og Syenit. De vigtigste Kobberminer ligge dels
i Karabagh, i Omegnen af Schuscha, dels ved Kedabek,
10 Mil Sydvest for Jelisavetpol. Sidstnævnte Sted beskæf
tigedes allerede i 1870: 1549 Mennesker, og der blev ud
smeltet 537,528 Pud (1 Pud — 32 Pund) Erts, der gav
44,213 Pud rent Kobber. Samme Aar producerede hele
Kavkasus c. 58,000 Pud, og da 1 Pud havde en Gennem
snitsværdi af 11 Rubel, sattes saaledes c. 600,000 Rbl. i
Cirkulation. Særdeles indbringende ere ogsaa Saltværkerne
i „Lille Kavkasus", dels Nordvest for Nachitschevån, dels
ved Kulp i Araxesdalen, hvor det 7000 Fod høje Trachyt
bjærg Tækælti-Pik har gennembrudt de oprindelige Ter
tiærlag, og ved hvis Fod der mellem gipsførende Mergel
og Lerlag findes mægtige Aflejringer af Stensalt, som
allerede ere blevne udnyttede i den graa Oldtid. Endnu
finder man større og mindre Stenhamre, som Oldfolket
har brugt i Saltbruddene. Da de mangle Hul til Anbrin
gelse af Skaftet, men oppe ved den stumpe Ende ere for
synede med en Rende, har Skaftet sandsynligvis ved Baand
været fastgjort til Bladet.
Ogsaa Allun findes i betydelig Mængde ved Byen
Saglik, Sydvest for Jelisavetpol.
v
Naar Kavkasusbjærgene have givet hele det omliggende
Land Navn, idet man ved Betegnelsen Kavkasus ikke alene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
